Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Thorbjørn Olesen ankom til retsmødet i London i selskab med sin kæreste.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorbjørn Olesen nægter sig skyldig i anklager om sexovergreb

Thorbjørn Olesen skal til endnu et retsmøde i London 18. september.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen nægter sig skyldig i alle anklager om ulovlig og upassende opførsel på et fly.

Ved en kort høring i Uxbridge Magistrates’ Court i London afviste han således onsdag eftermiddag de tre forhold, han er tiltalt for.

En af anklagerne drejede sig om ’sexual assault on a female’, hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke.

Desuden er han tiltalt for ’assault by beating’, hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre karakter, samt for at være beruset om bord på flyet.

De to milde voldsparagraffer kan straffes med bøde og/eller fængsel i op til seks måneder, mens det kan straffes med bøde at have været beruset på flyet.

Danskeren skal nu møde op ved et retsmøde i Crown Court i London 18. september klokken 10 lokal tid.

Olesen ankom 40 minutter før høringen til et stort opbud af fotografer og journalister. Han var iført et sort jakkesæt og gråt slips og havde følgeskab af familiemedlemmer og sin advokat, Paul Morris.

I retten forklarede anklageren, at Olesen havde været fuld og været en del af en gruppe, der opførte sig højlydt og bandende.

Ifølge anklageren kyssede danskeren en kvinde på hånden og halsen mod hendes vilje og rørte ved hendes ene bryst.

Anklageren fortalte videre, at han var så beruset, at han skulle hjælpes tilbage til sædet, hvor han faldt i søvn. Han skulle desuden have tisset ved siden af sædet ved en af medpassagererne.

Olesens advokat, Paul Morris, forklarede i retten, at danskeren havde taget medicin inden flyveturen. Der er taget prøver, som endnu ikke er færdiganalyseret.

Hverken Olesen eller advokaten havde efterfølgende kommentarer til høringen.

Olesen blev anholdt i lufthavnen Heathrow 29. juli efter en flyvetur fra Nashville i USA til London.

Han havde deltaget i PGA Tour-turneringen WGC Invitational i Memphis, hvor han sluttede på en delt 27.-plads.

Thorbjørn Olesen har været professionel siden 2008 og er nummer 65 på verdensranglisten. Dermed er han næstbedste dansker efter Lucas Bjerregaard, der ligger på 53.-pladsen.

Nordsjællænderen har vundet fem turneringer på European Tour. Hans seneste turneringssejr var i juni 2018.

Sidste år var Olesen desuden en del af det europæiske hold, der vandt den prestigefyldte Ryder Cup over USA.

Som følge af anklagerne mod danskeren er han i øjeblikket suspenderet fra både European Tour og PGA Touren.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden