Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Målene til 1-0 og 2-0 blev scoret af Angel Di Maria, der afsluttede to flotte PSG-angreb mod Real Madrid..

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PSG's udklassering af Real Madrid er oplevelsen på CL-aften med to store overraskelser

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Fire overbevisende sejre, et par gedigne overraskelser og to hjemmehold, der vendte 0-2 til 2-2 er den hurtige udgave af onsdagens kampe i Champions League. Storkampen var Paris SG, der uden Neymar og Kylian Mbappe, men med Angel Di Maria som en effektiv skarpretter og to mål mod sin tidligere klub, var en klasse med end Real Madrid, der blev besejret 3-0. Real Madrids Gareth Bale og Karim Benzema havde begge bolden i mål ved stillingen 2-0, men waliseren havde havde armen på bolden og Benzemas scoring blev annulleret af en medspillers offsideposition. Juventus var foran 2-0 i Madrid, men to hovedstødsmål i de sidste 20 minutter sikrede Atlético 2-2, lige som Tottenhams 2-0-føring i Athen kun gav 2-2 mod Olympiakos. Manchester Citys 3-0-udesejr over Shakhtar Donetsk blev dermed den eneste engelske sejr i første spillerunde, hvor Dinamo Zagreb og Lokomotiv Moskva stod for de største overraskelser:

Gruppe A

  • Paris SG - Real Madrid 3-0
  • 1-0 Angel Di Maria (14) 2-0 Angel Di Maria (33) 3-0 Thomas Meunier (90). Tilskuere: 46.500.
  • Club Brugge - Galatasaray 0-0

Tilskuere: 26.616

Gruppe B

  • Bayern München - Røde Stjerne 3-0
  • Olympiakos - Tottenham 2-2

1-0 Kingsley Coman (34) 2-0 Robert Lewandowski (80) 3-0 Thomas Müller (90). Tilskuere: 75.000

0-1 Harry Kane (straffe 26) 0-2 Lucas Moura (30) 1-2 Daniel Podence (44) 2-2 Mathieu Valbuena (straffe 54). Tilskuere: 31.001.

Gruppe C

  • Dinamo Zagreb - Atalanta 4-0
  • Shakhtar Donetsk - Manchester City 0-3

1-0 Marin Leovac (10) 2-0 Mislav Orsic (31) 3-0 Mislav Orsic (42) 4-0 Mislav Orsic (68). Tilskuere: 23.500.

0-1 Riyad Mahrez (24) 0-2 Ilkay Gündogan (38) 0-3 Gabriel Jesus (76). Tilskuere: 9.000.

Gruppe D

  • Leverkusen - Lokomotiv Moskva 1-2
  • Atlético Madrid - Juventus 2-2

0-1 Grzegorz Krychowiak (16). 1-1 selvmål af Benedikt Höwedes (25) 1-2 Dmitri Barinov (37). Tilskuere: 26.000.

0-1 Juan Cuadrado (48) 0-2 Blaise Matuidi (65) 1-2 Stefan Savic (70) 2-2 Hector Herrera (90). Tilskuere: 67.000.

Fodbold. Morten Beck Guldsmed scorede 3 gange, til 2-1, 3-1 og 5-1, da FH Hafnarfjordur vandt 6-4 over IBV Vestmannaeyjar i den islandske liga. Den 31-årige angriber har dermed scoret 7 mål i 6 kampe, siden han i sommer skiftede fra Viborg. FH Hafnarfjordur er på tredjepladsen, men uden chance for at indhente KR Reykjavik, der inden de to sidste runder har sikret sig mesterskabet med danskerne Kennie Chopart og Tobias Thomsen på holdet. Med 12 mål for Breidablik er den tidligere OB’er Thomas Mikkelsen topscorer i rækken.

Speedway. Lige knap 3.000 methanolafhængige tilskuere var troppet op til slaggergladiatorernes DM-finale for hold i Slangerup, men det talstærke hjemmepublikum måtte med skuffelse erkende, at de lokale helte ikke kunne honorere opbakningen med en titelgevinst. Efter en tæt indledning på de 22 heat med adskillige omstarter og styrt, trak de gæstende mandskaber halvvejs gennem finalen fra hjemmeholdet, der sluttede sidst med 26 point. Fynboerne fra Fjeldsted, der først kvalificerede sig til finalen som sidste hold i mandags, beholdt momentum fra mandag og vandt med 38 point, da Anders Thomsen sejrede i et fænomenalt 21. og næstsidste heat. Esbjerg fik 35 point foran Holsteds 33 point.

Fodbold. Både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har høstet hæder i massevis gennem karrieren. Blandt andet er de hver blevet tildelt fem Ballon d’Or-titler, men det er ikke helt nok for Ronaldo, der gerne vil have flere end rivalen. »Jeg ville elske at få flere, og jeg synes, at jeg fortjener det«, siger portugiseren til den britiske tv-kanal ITV ifølge Sky Sports. »Messi er en fantastisk fyr, en fantastisk spiller. Han er i fodboldens historiebøger, men jeg synes, at jeg burde have seks, syv eller otte (Ballon d’Or-titler, red.) for at være over ham. Den 34-årige Juventus-spiller erkender, at Messi er den bedste, han nogensinde har spillet imod, og at de to har været gode for hinanden gennem karrieren.

»Mit forhold til ham er, at vi ikke er venner, men vi har delt denne scene i 15 år. Jeg har et godt forhold til ham, og jeg ved, at han har presset mig til at blive en bedre spiller, og jeg har også presset ham til at blive en bedre spiller«, siger Ronaldo. »For mig er jeg den bedste i historien, men for nogle fans er den bedste en anden, og så er jeg næstbedst. Det betyder ikke noget. Jeg ved, at jeg er en af de bedste spillere nogensinde«, siger han.

Fodbold. Den tidligere hollandske landsholdsspiller Fernando Ricksen er død, 43 år. Det meddeler en af hans tidligere klubber, skotske Rangers FC, på twitter. Ricksen spillede desuden for Fortuna Sittard, AZ og Zenit St. Peyersburg samt 12 landskampe i perioden 2000-2003. I 2013 blev Ricksen diagnosticeret med nervesygdommen ALS, og han tilbragte de sidste år af sit liv i en kørestol.

Fodbold. Victor Lindelöf har forlænget kontrakten med Manchester United, så den svenske forsvarsspiller fortsætter til 2024.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skiskydning. Dopingkontrollanterne er tre gange gået forgæves til Margarita Vasilyeva, hvilket koster den 28-årige russer en karantæne på 18 måneder.

Fodbold. Efter et halvt års skadespause gjorde Magnus Mattson comeback på Silkeborgs U19-hold, men her rev den 20-årige svensker korsbåndet i det ene knæog kan nu imødese endnu en lang pause.

Cykling. Andreas Stokbro tager næste år et stort skridt op på karrierestigen. Den 22-årige cykelrytter skal fra næste sæson køre for World Tour-holdet Team NTT – det nuværende Dimension Data. Det skriver holdet i en pressemeddelelse. Stokbro skifter fra det danske prokontinentalhold Riwal Readynez, som han har kørt for siden 2016.

Phil Noble/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Thorbjørn Olesen, da han onsdag forlod retten i London.

Golf. European Tour skal torsdag mødes med Thorbjørn Olesens managementfirma for at tage stilling til, om danskerens suspendering skal opretholdes. Thorbjørn Olesen fastholdt onsdag ved en høring i Isleworth Crown Court i London, at han ikke er skyldig i tre forhold, han er tiltalt for. Olesen-lejren anerkendte i retten, at hændelser har fundet sted på en flyvetur fra USA til England, men han nægter sig skyldig i anklagerne ’sexual assault on a female’, hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke, ’assault by beating’, hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at have optrådt beruset. Næste retsmøde i sagen er 13. december, hvor Olesen igen skal møde op i Isleworth Crown Court. Frem mod december er der flere deadlines for indlevering af materiale, der skal overholdes. Skulle forløbet munde ud i en decideret retssag, finder den sted i maj næste år. Olesen blev anholdt i lufthavnen Heathrow 29. juli efter at have været om bord på et British Airways-fly fra Nashville i USA til London. Han blev afhørt og senere løsladt.

Badminton. Anders Antonsen kom onsdag meget let videre til 2. runde ved China Open, da hans modstander, hollandske Mark Caljouw, gav op, efter der blot var spillet to dueller af opgøret. Caljouw var ikke fit til at spille kampen, og Antonsen kan se frem til en 2. runde-kamp mod landsmanden Rasmus Gemke, der besejrede Cheuk Yiu Lee fra Hongkong 21-13, 14-21, 21-14.

Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix
Foto: Angelos Tzortzinis/Ritzau Scanpix

Tottenham-målmand Hugo Lloris vil ikke afvise, at hans klub igen kan skabe en stor overrraskelse i Champions League, men hans klub er ikke bygget til det, siger han.

Fodbold. Sidste år var holdet finalist i Champions League, men Tottenham er ikke skabt til at lave store resultater i den prestigefyldte turnering. Det mener målmand Hugo Lloris, der sammen med resten af Tottenham-mandskabet onsdag aften indleder den nye sæson af turneringen på udebane mod Olympiakos. »Der er nogle klubber, der har profilen til at vinde Champions League hver sæson, historisk og med det talent, der er på holdet. De sætter deres præg på denne turnering. Det er ikke tilfældet med Tottenham. Men som vi så sidste år, er alt muligt, hvis du har troen, talentet og disciplinen. Hvorfor ikke gøre det igen«, siger franskmanden på et pressemøde forud for onsdagens kamp ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jeg har set det igen, og det er klart for mig, at Callejon hoppede, før han blev rørt

Badminton. Kim Astrup-Anders Skaarup Rasmussen fik en god start på China Open. Onsdag vandt den danske double i overbevisende stil sin 1. runde-kamp over Jhe-Huei Lee og Po-Hsuan Yang med cifrene 21-14, 21-11. I næste runde venter enten et sydkoreansk eller et malaysisk par. I kvindernes doublerække blev det også til dansk sejr, da Sara Thygesen-Maiken Fruergaard vandt 22-20, 21-18 over franske Emilie Lefel-Anne Tran.

Tennis. Angelique Kerber, der har været nr. 1 på verdensranglisten, er endelig kommet over en grim stime på fire 1. runde-nederlag på stribe. Ved Pan Pacific Open i Osaka er hun fremme i kvartfinalen efter at have besejret USA’s Nicole Gibbs 6-2, 6-4. Men hvis hun skal notere på sejre på stribe, skal det store spil findes frem i kvartfinalen, hvor Madison Keys fra USA venter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dan Hamilton/Ritzau Scanpix
Foto: Dan Hamilton/Ritzau Scanpix

Angelique Kerber har længe ledt efter den gode form, og måske er hun ved at finde den i Osaka.

Badminton. Måske var det ikke en god idé for den kinesiske profil Yu Shi Qi at stille til start ved China Open efter sin grimme skade tidligere på sæsonen. I hvert fald blev den 3.-seedede favorit bombet ud af banen af sin landsmand Guang Zu Lu med cifrene 21-5, 21-9 på kun et kvarters tid. Qi er tilsyneladende ikke frisk nok til et comeback til badminton på højeste niveau, og kampens dommer spurgte da også Qi, om han ikke hellere skulle stoppe. Det ville Qi ikke.

Fodbold. Liverpool-manager Jürgen Klopp er stærkt utilfreds med, at Napoli fik tilkendt et straffespark otte minutter før tid i Champions League-kampen mellem de to hold tirsdag aften. Klopps tyske landsmand, dommer Felix Brych, pegede på pletten efter en nærkamp mellem Napolis José Callejon og Liverpools Andrew Robertson. Men det skulle han ikke have gjort, mener Klopp. »Jeg har set det igen, og det er klart for mig, at Callejon hoppede, før han blev rørt«, lyder det fra Liverpool-manageren i et interview vist på tv-kanalen 3+. Videodommerne så ingen anledning til at omstøde Brychs kendelse, og Dries Mertens sendte fra straffesparkspletten Napoli på sejrskurs med sin 1-0-scoring. Endnu en Napoli-scoring i overtiden afgjorde endegyldigt kampen, og dermed tabte Liverpool for andet år i træk en gruppekamp til Carlo Ancelottis mandskab. I næste spillerunde tager Liverpool imod Salzburg, der indledte med en overbevisende 6-2-sejr over Genk.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden