Egentlig skulle historien om næste års olympiske lege primært handle om de deltagende atler og deres kamp for at vinde en medalje i Tokyo. Men i stedet samler den største interesse sig i denne tid om den ekstreme varme, der ventes at holde den japanske hovedstad og omegn i et jerngreb, fra ilden over stadion bliver tændt 24. juli, til den slukker igen 16 dage senere 9. august.
Den største konsekvens af de høje temperaturer i Tokyo har ramt det traditionsrige maratonløb og konkurrencerne i kapgang, der under store protester fra de japanske arrangører er flyttet 1.100 kilometer nordpå til Sapporo.




























