Fodbold. Som 38-årig vender svenske Zlatan Ibrahimovic tilsyneladende tilbage til Europa. Det er en af cheferne i den amerikanske MLS, Don Garber, der har afsløret, hvor angriberen fortsætter karrieren, når kontrakten med LA Galaxy udløber ved årsskiftet. »Zlatan er sådan en interessant fyr. Han holder mig travlt beskæftiget og min indbakke fyldt. Han er en 38-årig fyr, som nu bliver hentet af AC Milan, en af de største klubber i verden«, siger Garber til ESPN. Ibrahimovic spillede for storklubben AC Milan fra 2010 til 2012, hvor det blev til 42 mål i 61 Serie A-kampe. AC Milan er blot nummer 12 i serie A og har ikke været en del af titelkampen, siden Ibrahimovic forlod klubben for syv år siden.
Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.




























