0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det højeste antal domme for banankast og nazistiske håndtegn i europæisk fodbold i ti år

I 2019 er der faldet 25 domme for racisme fra det europæiske fodboldforbund – fra bøder til lukning af stadioner. Det er det højeste antal af domme, der er blevet afsagt i de seneste ti år.

Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Den belgiske angriber Romelu Lukaku fra Inter Milano blev for eksempel udsat for racistiske råb i en Serie A-kamp mod Cagliari.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af racismedomme i internationale fodboldturneringer vokser markant. Alene i 2019 har det europæiske fodboldforbund, Uefa, foreløbig straffet abelyde, kast med bananer, nazistiske håndtegn og andre racistiske ytringer fra tribunerne i 25 sager, mens yderligere to er under behandling. Det er mere end dobbelt så mange sager som sidste år og det højeste antal i ti år.

»Det er ikke rimeligt, at spillere skal udsættes for det her på deres arbejdsplads«, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, der er tilfreds med, at flere sager bliver dømt.

Den belgiske angriber Romelu Lukaku fra Inter Milano blev for eksempel udsat for racistiske råb i en Serie A-kamp mod Cagliari. Efterfølgende skrev han 2. september på Instagram:

»Fodbold er et spil, som skal nydes af alle, og vi skal ikke acceptere nogen form for diskrimination, som bringer skam over spillet. Jeg håber, at fodboldforbund verden over vil reagere stærkt på alle sager om diskrimination«.

Da dette var en national kamp, var det ikke Uefa’s ansvar, men det italienske fodboldforbund.

Netop spillernes øgede fokus på problemet er en væsentlig årsag til, at der bliver rejst flere sager, og at der falder flere internationale domme for racisme, siger Pavel Klymenko fra organisationen Football Against Racism Europe, Fare.

»De taler højt om det nu. Det er ikke sikkert, at der er kommet flere episoder, men fordi spillerne ikke vil bide det i sig længere, bliver flere sager rapporteret og ender med dom«.

Landene med flest racismedomme i Uefa-turneringer fra 2012 til 2019 er Italien, Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien. En af årsagerne er manglende vilje til at gøre noget ved problemet.