Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Tyrone Mings (nr. 5) på vej tilbage på banen efter at have talt med dommer Ivan Bebek, da kampen mod Bulgarien kortvarigt var stoppet.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Skam jer, skam jer, skam jer«: Racister blæser på bøder og bannere

I 2019 er der faldet 25 domme for racisme fra det europæiske fodboldforbund, som er det højeste antal i ti år. Men man slipper ikke af med racisme i fodbold med bannere og bøder, siger ekspert.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om de svenske herrer indkasserede en billet til EM 15. november i kampen mod Rumænien, var efterfesten præget af »lidt tristhed«, da det, svenskerne var blevet advaret mod, skete, siger Alexander Isak til svensk TV4. Hver gang Alexander Isak rørte bolden, blev der kvitterede med abelyde fra det rumænske publikum, indtil dommeren måtte afbryde kampen, og sagen undersøges nu af Uefa.

Til en EM-kvalifikationskamp 14. oktober oplevede de engelske landsholdsspillere samme behandling. Blandt andet Tyrone Mings og Raheem Sterling måtte spille til lyden af abelyde og se nazistiske håndtegn fra tribunerne, der i forvejen var delvist lukket på grund af tidligere episoder med racistiske tilråb i Bulgarien. To gange måtte kampen afbrydes på grund af de racistiske tilråb.

Både præsidenten for Bulgariens fodboldforbund, Borislav Mihailov, og landstræneren for det bulgarske fodboldlandshold, Krasimir Balakov, har forladt posten efter episoden – Mihailov på opfordring fra landets præsident. Engelske Tyrone Mings sagde efter kampen, der endte med en 6-0-sejr til England:

»Jeg er meget stolt over den måde, vi håndterede det på, og vi lod spillet tale for sig selv«.

Det bulgarske fodboldforbund har fået en bøde på 75.000 euro af Uefa og skal spille de næste to landskampe på hjemmebane uden tilskuere.

Hvis man spørger Mads Øland, der er direktør i Spillerforeningen, er det stigende antal af sager et tegn på, at det går bedre.

»Det lyder mærkeligt, men det stigende antal af sager er jo faktisk et udtryk for, at det, vi gør, virker«, siger han.

Står værre til på nationalt plan

Men det er ikke kun i de store internationale Uefa-kampe, at racismesagerne tikker ind. Tværtimod.

I samme måned brød Shakhtar Donetsks midtbanespiller Taison Bracellos Freda ud i tårer af frustration over at spille til abelyde fra tilskuere i en kamp mod ukrainske Dinamo Kijev.

Også den italienske klub Brescias angriber Mario Balotelli kastede bolden op på tribunen midt i en Serie A-kamp mod Hellas Verona 3. november, fordi tilskuerne lavede abelyde, imens han havde bolden. Balotelli ville forlade banen, men endte med at blive efter overtalelse fra holdkammeraterne. På Instagram skrev han:

»Tak til mine kollegaer på banen og udefra for solidariteten, der blev vist overfor mig, og alle de beskeder, jeg har modtaget fra fans. I har bevist, at I er rigtige mænd, ulig dem, som benægter fakta. De ’mennesker’, der lavede abelyde. Skam jer, skam jer, skam jer (...)«.

Ifølge Pavel Klymenko fra Football Against Racism Europe (Fare) bør man også zoome ind på de nationale eksempler, hvor sanktionerne slet ikke kan måle sig med dem fra det europæiske fodboldforbund, Uefa, der ellers bliver kritiseret for ikke at være hårde nok.

»Der er en stor forskel, der tit bliver overset. Uefa er førerskibet for europæisk fodbold, så alle ved, at de håndhæver reglerne meget bedre end de nationale ligaer. Det, der ofte sker, specielt i Østeuropa, er, at klubberne bliver enige med de ekstreme fans om, at de ikke må gøre noget ved Uefa-kampe, men at klubberne vender det blinde øje til i nationale kampe«, siger han og fortsætter:

»Der vil selvfølgelig altid være sager, hvor der ikke er nok beviser. Men så kommer der undskyldninger fra de nationale fodboldforbund om, at der ikke var nok mennesker involveret i de racistiske tilråb. Hvor mange mennesker er nok mennesker til at sanktionere, tænker jeg bare«.

Annonce

Bøder og bannere er ikke nok

Politiken har i en uge forsøgt at få et interview med Uefa’s præsident, Alexander Ceferin, for blandt andet at spørge, hvorfor de ikke gør brug af de hårdeste sanktioner i form af at fratrække point og diskvalificere hold fra turneringer, når der er flere eksempler på klubber, der har mere end to racismedomme. Det har ikke være muligt at få et interview på grund af mangel på tid.

Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, ser Uefa’s sanktioner som værende hårde nok. »Sportslige sanktioner skal ikke tages i brug. Det gør jo, at man kan påvirke kampens resultat ved at ytre sig på en måde, som man ikke bør. Det dur ikke«, siger han.

Robert Claus, der forsker i blandt andet fankultur og hooliganisme, kalder Uefa’s sanktioner »frygtelige«.

»De tjener ikke det formål, som er intentionen. For eksempel kampen mellem Bulgarien og England i oktober, hvor sanktionen var, at Bulgarien skulle spille to kampe bag lukkede døre. På den måde straffer man ikke kun gerningsmændene, men også alle andre. Derudover skulle de have et banner med budskabet ’fodbold mod racisme’ hængende i tre kampe. Det er ikke forkert, men bare en symbolsk handling«.

Når man sanktionerer med at lukke stadioner for tilskuere, glemmes det, at en stor del af fankulturen eksisterer uden for tilskuerrækkernes slidte plastiksæder.

»At ekskludere fans er hverken nemt for klubberne eller løser nogle problemer. Det betyder kun, at de mennesker ikke kan komme på hjemmestadionet, men de kan stadig komme til andre kampe og klubbens udekampe. Desuden findes fankulturen også i fangruppens mødesteder, fanbarer og på gaden, når der ikke bliver spillet kampe. Ekstrem fodboldfankultur er noget, der fylder hver dag«, siger Robert Claus.

Flest racismedomme i Italien og østeuropæiske lande

De fem lande, der har fået flest domme for racisme i forbindelse med Uefa-kampe i perioden 2012-2019, er Italien, Kroatien, Ungarn, Rumænien og Serbien.

Ifølge Robert Claus er en af årsagerne til det høje antal af racismesager i netop Østeuropa og Italien udtalt mangel på vilje til at gøre noget ved problemet.

»Det kunne man blandt andet se i september, da Romelu Lukaku blev udsat for racisme. Klubbens egne fans gik selv ud og sagde, at der ikke var tale om racisme, men blot en måde at komme ind i hovedet på modstanderens spillere«, siger Robert Claus.

Ifølge Pavel Klymenko fra Fare er det dog svært at opgøre, hvor mange episoder med racisme og diskriminerende adfærd der egentligt eksisterer i fodbold.

»Kulturen for at indrapportere racisme og diskrimination i fodboldkampe er forskellig. Der vil være større sandsynlighed for, at tilskuere i Storbritannien vil indberette diskrimination, da det er socialt acceptabelt der, og der vil vi stadig ikke finde ud af alle episoder. I andre lande er folk simpelthen ikke komfortable med at indrapportere episoder, fordi det bliver set ned på«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden