Direkte sport i tv
Tirsdag 17. december
TV 2 Sport
18.20 Håndbold: Ringsted-Skanderborg (m)
20.20 Håndbold: Aalborg-GOG (m)
2.00 Basketball: New Orleans-Brooklyn
TV3+
20.45 Fodbold: Aston Villa-Liverpool
TV3 Sport
13.30+20.00 Dart: VM
1.05 Ishockey: Toronto-Buffalo
TV3 Max
18.30 Fodbold: Werder Bremen-Mainz
20.30 Fodbold: Union Berlin-Hoffenheim
Xee
20.30 Fodbold: Dortmund-RB Leipzig
Eurosport 1
10.20+13.20 Alpint: World Cup (k)
Fodbold. Flere klubber i den italienske Serie A undrer sig over udformningen af den kampagne, som ligaen vil køre mod racisme. Serie A har nemlig valgt at bruge kunstneriske illustrationer af aber som blikfang på kampagnen. »Kunst kan være kraftfuld, men vi er helt og aldeles uenige i brugen af billeder af aber i kampen mod racisme, og vi er overraskede over den totale mangel på konsultation«, lyder det på Twitter fra AC Milan. Også AS Roma undrer sig over brugen af abe-illustrationer, når nu netop abelyde er en af de hyppigst anvendte racismeytringer på stadions i Italien.
»Det er bestemt ikke måden at gøre det på«, lyder det fra AS Roma, mens Serie A ifølge AP forsvarer sig med »at rigtig kunst provokerer«. Det er kunstneren Simone Fugazzotto, der har udsmykket kampagnen, som organisationen Fare (Football Against Racism in Europe) kalder for »en syg joke«. Kunstkendere vil dog vide, at aber har været et tilbagevendende tema i Simone Fugazzotto karriere som kunstner.
Italienske storklubber boykotter avis efter »den dummeste overskrift nogensinde«Fodbold. Hollands trænerteam vil i forbindelse med næste års EM-slutrunde blive suppleret af den tidligere stjerneangriber Ruud van Nistelrooy. Den nu 43-årige hollænder med en fortid i blandt andet Manchester United har tidligere været assistent på landsholdet, og bliver under EM frigjort for sine opgaver som ungdomstræner i PSV Eindhoven for at assistere landstræner Ronald Koeman. Holland er til EM i gruppe med Ukraine, Østrig og en af vinderne fra Nations League-playoffkampene.
Fodbold. Den tidligere Arsenal-anfører Mikel Arteta har ifølge AP været til jobsamtale i London-klubben, der i øjeblikket står uden fast manager. Arteta er i øjeblikket assistent i Manchester City, hvor manager Josep Guardiola bekræfter rygterne. »Han taler med Arsenal, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske«, sagde Guardiola på pressemødet inden onsdagens ligacup-kvartfinale mod Oxford.
Golf. Årets Fund i dansk idræt i 2018, Nicolai Højgaard, er med til at afslutte golfåret, når han som eneste dansker deltager i Australian PGA Championship i Queensland, der tæller med på European Tour. 18-årige Nicolai Højgaard spiller i første bold sammen med australierne Michael Hendry og Steven Jeffress, der slår ud klokken 6.00 lokal tid, hvilket er klokken 21 onsdag aften dansk tid. Turneringen har deltagelse af tre spillere fra verdensranglistens top-100: Adam Scott (nr. 18), Cameron Smith (52) og Cameron Champ (79). Nicolai Højgaard er nummer 394 i verden.
18-årige Rasmus Højgaard er yngste danske vinder efter gyseragtigt omspilFodbold. Selv om det er tre et halvt år siden, Real Madrid har besejret FC Barcelona i en ligakamp, er der optimisme i Real-lejren forud for onsdagens Clásico. »Vi har spillet ganske godt et stykke tid og opnået resultater«, siger træner Zinedine Zidane ifølge klubbens hjemmeside. Kampen i Barcelona tiltrækker også opmærksomhed på grund af den anspændte politiske situation omkring en mulig katalansk løsrivelse fra Spanien. I timerne op til kickoff kl. 20 er der anmeldt en demonstration omkring stadion Camp Nou, hvorfor spillere og ledere fra de to klubber højest utraditionelt har indlogeret sig på det samme hotel klods op ad kamparenaen, som holdene vil følges til. »Det er noget anderledes end sædvanligt«, erkender Zidane. Barcelona og Real Madrid ligger side om side med 35 point i toppen af La Liga, som Barcelona fører på marginalt bedre målscore.
Fodbold. Nicklas Bendtner er færdig som spiller i FC København. Angriberen indgik i september en kontrakt med udløb ved årsskiftet, men reel sportslig succes nåede han ikke. »Vi har løbende haft gode og ærlige snakke, og vi var også enige om, at det kunne være svært for Nicklas og hans motivation fortsat at få begrænset spilletid fremover«, siger FCK-manager Ståle Solbakken og tilføjer: »Nicklas kom som en ven af huset, og det vil han også være i fremtiden. Han har haft en flot karriere og hos os været en god holdspiller og en god fyr hele vejen igennem, og han er fortsat velkommen hos os«.
Nicklas Bendtner nåede blot spilletid i 9 kampe og 406 minutter for FCK. Èn scoring blev det til. »Nu vil jeg tænke mig rigtigt godt om i forhold til min fremtid og mærke grundigt efter, om jeg skal forsøge et nyt eventyr i fodboldverdenen eller sige stop og tage hul på nogle nye eventyr i tilværelsen«, siger 31-årige Nicklas Bendtner.
Fodbold. AC Horsens har solgt angriberen Kasper Junker til Bodø/Glimt, der sluttede 2019 på en andenplads i Eliteserien i Norge. Kasper Junker blev i august udlejet fra AC Horsens til en anden norsk klub, Stabæk.
Fodbold. Landsholdsreserven Frederik Rønnow er færdig for i år. Målmanden fra Eintracht Frankfurt har pådraget sig en lårskade og er sat ud af spillet i 6 uger.
Kåring. Det bliver en verdensmester, der ved gallaen i Herning 4. januar vil blive hædret som Årets Sportsnavn 2019. Kandidatfeltet er nemlig indsnævret gevaldigt fra 15 navne til blot at være tre tilbage i ræset: Laser Radial-sejleren Anne-Marie Rindom, cykelrytteren Mads Pedersen og håndboldmændene. »2019 har været et stærkt dansk sportsår. De tre finalister har hver især præsteret exceptionelt flot i 2019 med verdensmesterskaber, der har vakt enorm begejstring i Danmark og givet genlyd i store dele af verden«, siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.
Amerikansk fodbold. En af de mest prestigefyldte rekorder i NFL har fået ny ejermand. Det er den 40-årige quarterback Drew Brees fra New Orleans Saints, der efter fire kastede touchdowns i 34-7-sejren hjemme over Indianapolis Colts strøg forbi Peyton Manning. Drew Brees er nu oppe på 541 kastede touchdowns mod Mannings 539.
Fodbold. FC København kan efter to scoringer i slutfasen mod OB gå til vinterpause med oprejste pande, velvidende, at FC Midtjylland blot er 4 point foran i Superligaen. FCK’s offensivprofil Viktor Fischer gør da derfor også blot FCM til kneben titelfavorit. »Det er et meget lige forhold, og den kan falde begge veje, men jeg er meget optimistisk. Vi bliver bedre og bedre, og vi tror meget på os selv«, siger Fischer til Ritzau og tilføjer: »Det er lige mellem os, og sådan tror jeg, det bliver helt indtil det sidste. Men måske hedder den 55-45 i FC Midtjyllands favør«.
Fodbold. Andetsteds i Premier League spillede midterklubberne Crystal Palace og Brighton 1-1 på førstnævntes hjemmebane. Stjernen Wilfried Zaha sikrede hjemmeholdet det ene point, da han udlignede et kvarter før tid.
Motorsport. Nicklas Nielsen blev mandag ifølge en pressemeddelelse annonceret som fabrikskører hos Ferraris GT-motorsportsteam, Competizioni GT. Den 22-årige er første dansker på fuldtidskontrakt med Ferrari, og skal til juni køre 24-timers-løbet Le Mans.
Ishockey. Oliver Bjorkstrand scorede to gange i tredje periode, da Columbus slog Washington og Lars Eller 3-0 på hjemmebane i NHL.
fortsæt med at læse



























