0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endelig: Rigspolitiet indgår aftale om dopingkontroller af betjente efter syv års nølen og hård kritik

Efter syv års tilløb har Rigspolitiet indgået en aftale, der sikrer, at Anti Doping Danmarks kontrollanter får adgang til politiets træningscentre. Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder forløbet utilfredsstillende, men glæder sig over, at aftalen endelig er landet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Efter syv års tilløb er det lykkedes Rigspolitiet og Anti Doping Danmark at indgå en aftale, der sikrer, at dopingkontroller i politiets egne træningscentre. (Modelfoto)

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årevis har politiets egne træningscentre været et frirum for betjente, der har villet skyde medicinsk genvej til store muskler og bedre fysisk form.

Men fra 15. marts i år er det slut. En ny aftale mellem Rigspolitiet og Anti Doping Danmark sikrer, at antidopingmyndighedens kontrollanter i fremtiden kan afkræve ansatte i politiet og politielever en dopingprøve, når de benytter træningslokalerne.

»Det er godt, at der er kommet en aftale på plads, så Anti Doping Danmark kan lave dopingtest af alle, der benytter politiets træningsfaciliteter«, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til Politiken.

»Doping er uacceptabelt, og det er godt, at det bliver kontrolleret. Og det skal selvfølgelig også ske i politiets træningscentre, ligesom andre borgere i Danmark kan blive testet«.

Aftalen mellem Rigspolitiet og Anti Doping Danmark har ellers været længe undervejs. Allerede i 2013 satte rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gang i en proces, der skulle føre til, at Anti Doping Danmark fik adgang til Politiskolens og politistationernes træningsfaciliteter.

Det skete i kølvandet på en artikel i Politiken, der kædede danske betjente sammen med misbrug og handel med anabole steroider. Sagen vakte også opstandelse på Christiansborg, hvor daværende justitsminister Morten Bødskov (S) måtte redegøre for problemet over for Folketingets Retsudvalg.

Alligevel kunne Politiken i efteråret fortælle, at dopingaftalen mellem parterne var endt i en bureaukratisk syltekrukke – blandt andet på grund af forskellige juridiske knaster, lang sagsbehandling og omstændelige kommandoveje.

»Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at det har taget så lang tid, men da jeg blev bekendt med det i oktober, gav jeg udtryk for, at nu måtte den sag løses hurtigst muligt. Og derfor er jeg glad for, at der nu er lavet en aftale, og at der nu kommer styr på det, for selvfølgelig skal det være sådan, at vi ikke skal have politifolk, der tager doping. Og vi kan ikke have det sådan, at vi har en mistanke om, at politifolk tager doping, men vi så ikke kan kontrollere det«, siger Nick Hækkerup.

Samarbejdsaftalen vækker også glæde i Anti Doping Danmark, hvor direktør Michael Ask i efteråret undrede sig over, hvorfor forhandlingerne om en aftale var blevet syltet efter flere års forhandlinger.

Doping er uacceptabelt og at det er godt, at det bliver kontrolleret. Og det skal selvfølgelig også ske i politiets træningscentre, ligesom alle andre borger i Danmark kan blive det

»Hvorfor det skal trække så langt ud, forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo Rigspolitiet selv, der har taget initiativet«, sagde antidopingdirektøren dengang.

I dag er tonen anderledes positiv fra vicedirektør Kim Højgaard Ravn, der håber, at kontrollerne også kan have en forebyggende effekt.

»Det er et godt signal, når nu politiet er ansvarligt for at bekæmpe den kriminalitet, der ligger bag doping og andre ugerninger. Det er vigtigt at have styr på sin egen butik«, siger han.

Annonce

»Vi kommer til at gøre som i fitnesscentrene, så vi besøger politiets træningsfaciliteter og har en dialog med dem, der kommer der. Når vores konsulenter så vurderer, at det er relevant, indkalder de til dopingkontrol. Centrene på de to politiskoler indgår også, så vi kan få en dialog med folk, allerede når de er på vej ind i korpset«.

Det er især Politiforbundets 12.000 medlemmer, der i fremtiden kan se frem til at skulle aflægge en urinprøve, hvis Anti Doping Danmarks kontrollanter beder om det. Og det glæder forbundets formand Claus Oxfeldt, der dog finder det lange forløb »utilfredsstillende«.

»Vi har presset på for det i en lang periode, så det er godt, at det sker nu. Også på dopingområdet skal det selvfølgelig være sådan hos politiet, at man ikke kan sætte en finger på os. Derfor skal der kunne laves dopingkontroller i politiets træningscentre og på politiskolerne. Doping er ulovligt, og vi kan ikke tåle, at politifolk doper sig«, siger formanden.

Hvor stort problemet med doping i politiet er, ved Rigspolitiet ikke. Men de seneste 20 år har der i gennemsnit været knap en enkelt sag i gennemsnit hvert år, hvor betjente har handlet eller misbrugt anabole steroider. Senest blev der i 2018 i to tilfælde rejst sager mod betjente.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts