0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

I mere end syv år har Rigspolitiet forsøgt at lande en aftale med Anti Doping Danmark, der skulle give dopingkontrollanter adgang til politiets egne træningscentre. Men lang sagsbehandling, juridiske knaster og træge komandoveje har foreløbig spændt ben for en løsning.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dopingkontrollanter er på syvende år nægtet adgang til politiets træningscentre

I 2013 forsikrede Rigspolitiet, at der var en aftale på vej med Anti Doping Danmark. Men efter mere end 6 års forhandlinger har dopingkontrollanter – trods flere sager om misbrug og salg af anabole steroider blandt betjente – stadig ikke fået adgang til politiets egne træningscentre.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Betjente og ansatte på landets politistationer har frit spil, hvis de vil skyde en ulovlig genvej til store muskler. Siden 2013 har Rigspolitiet ellers forsikret, at en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark var på vej, men kontrollanterne har fortsat hverken adgang til Politiskolen eller de mere end 50 træningscentre, der er på stationer rundt om i landet.

Det er tilfældet, selv om en opgørelse fra Rigspolitiet fra 2013, viste, at der var et problem at tage fat på. Således havde 11 ansatte i politiet i løbet af de seneste 14 år haft disciplinærsager om handel med eller misbrug af dopingmidler. Hvor udbredt problemet reelt er, ved Rigspolitiet ikke.

»Det er ikke tilfredsstillende«, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, der organiserer omkring 12.000 ansatte i politiet: »Vi er i gang med syvende år, hvor det bare ikke er kommet i stand, og jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være så kompliceret at få en aftale med Anti Doping Danmark på plads«.

En aftale har flere gange været tæt på, men hver gang er den strandet i juridiske tvister enten internt i politiet eller i Justitsministeriet. Det viser dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i. Derfor kan brugen af anabole steroider fortsat foregå uhindret blandt de betjente og efterforskere, der ellers har til opgave at slå kløerne i pushere og bagmænd i dopingsager.

Også direktøren i Anti Doping Danmark, Michael Ask, undrer sig.

»Jeg anerkender selvfølgelig, at der er en del jura i det her. Men hvorfor det skal trække så langt ud, forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo Rigspolitiet selv, der har taget initiativet«, siger Michael Ask, der har en fortid som chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

Vil ikke stille op

Politiken ville gerne have spurgt rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om, hvorfor aftalen med Anti Doping Danmark er trukket ud. Det var rigspolitichef selv, der i juni 2013 nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle nå frem til en aftale med Anti Doping Danmark (ADD). Men hverken han eller andre i Rigspolitiet har ønsket at stille op til et interview.

Til gengæld skriver myndighedens presseenhed i en mail, at »der fortsat er bred enighed om, at den forebyggende og kontrollerende indsats, som ADD kan tilbyde i politiets træningsfaciliteter, er særdeles relevant for politiet som organisation«.

Jens Henrik Højbjerg begrundede sit ønske med, at »der ikke må kunne sættes alvorligere spørgsmålstegn ved den ansattes lovlydighed, almindelige sunde fornuft, moral, etik og dømmekraft«. Det står der i det kommissorium, som rigspolitichefen udfærdigede i 2013, før arbejdet med en samarbejdsaftale gik i gang.

Bekymringen var, at betjente kan ende med at stå i et afhængighedsforhold til kriminelle, der sælger dopingstoffer, ligesom det er velkendt, at misbrug af steroider kan føre til øget aggressivitet.

Men trods flere forsøg på at lande en aftale, er det altså ikke lykkedes.

Tvist om sanktioner

I april i år gik det galt igen, hvor et møde mellem Rigspolitiet og Anti Doping Danmark blev det seneste punktum i sagaen. Dokumenter i sagen viser, at Rigspolitiets jurister er gået i tænkeboks. De er betænkelige ved, at ordensmagten »både skal træffe afgørelsen om den idrætslige sanktion og den efterfølgende disciplinære sanktion«, som naturligt vil følge af en betjents lovbrud.

Annonce

Men den forklaring køber Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, ikke. En sådan tvist kan ikke bruges som undskyldning for at så langt forløb.

»Vi har rykket for en aftale flere gange og bedt om svar på, hvad der sker i den her sag. Men hver gang har vi mødt et nølende svar om, at der stadig blev kigget på det. Jeg kan ikke sige andet, end at det er uskønt«, siger forbundsformanden.

Han mener, at det er principielt vigtigt at få aftalen med Anti Doping Danmark på plads.

»Vi er en del af samfundet, doping er ulovligt, og vi kan ikke tåle, at politifolk doper sig. Derfor er det kun på sin plads, at vi gør, hvad vi kan for at have et værn mod det i form af kontroller i politiets motionscentre«, siger Claus Oxfeldt.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?