Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Anders Zachariassen i aktion i VM-finalen i 2019.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk klub henter endnu en dansk verdensmester hjem

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden,

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Håndbold. GOG opruster med endnu en dansk verdensmester i den kommende sæson. Først kom Morten Olsen under de fynske vinger fra sommeren 2020 og nu har Anders Zachariassen fra Flensburg skrevet en tre år lang kontrakt med traditionsklubben. »To verdensmestre i GOG-truppen næste sæson er fantastisk. Det er nærmest et drømmescenarie at kunne tilknytte endnu en landsholdsspiller. Anders Zachariassen har stået på vores ønskeliste i lang tid, og nu er det lykkes«, siger klubdirektør Kasper Jørgensen.

Håndbold. Odense er på ret kurs i toppen af ligaen og med en sejr hjemme på 29-23 over Nykøbing F konsoliderede fynboerne holdets 2. plads. Med 6 scoringer blev landsholdsspiller Mie Højlund topscorer for Odense. De tidligere danske mestre ligger på 9. pladsen og er i overhængende fare for at misse slutspillet.

Cykling. Chris Froomes (Team Ineos) comeback til topcykling former sig, som han selv havde bebudet: Den firedobbelte Tour de France-vinder er først og fremmest med i WorldTour-løbet UAE Tour for at genopbygge formen og arbejde for holdet, så længe kræfterne rækker. Den 34-årige brite sås således en lang overgang i front for feltet på den 168 km lange 2. etape for at sætte tempo, men da det spidsede til mod slutningen, lod han sig falde tilbage, og han krydsede stregen som nr. 111 med et minus på 3.46 minutter sammen med to holdkammerater. På den korte stejle stigning op mod målet på Hatta Dam gentog den australske sprinter Caleb Ewan (Lotto Soudal) sidste års bedrift. Han krydsede stregen som vinder 2 sekunder foran ireren Sam Bennett (Deceuninck-Quick Step) og erobrede førertrøjen. En gruppe på 44 ryttere anført af franskmanden Arnaud Démare (Groupama-FDJ) fulgte yderligere to sekunder efter med Niklas Eg (Trek Segafredo) som eneste dansker.

Fodbold. En række kampe i Serie A måtte i weekenden udsættes efter at coronavirussen er begyndt at sprede sig i Italien. Det kan blive nødvendigt at spille de berørte kampe uden tilskuere for at få programmet afviklet i tiden inden sommerens EM-slutrunde. Ifølge nyhedsbureauet beder præsidenten for Serie A, Paolo Dal Pino, regeringen om ikke at udsætte flere kampe i Serie A, og han foreslår, at kampene i stedet spilles for lukkede døre.

Håndbold. København får fra næste sæson tilgang af den svenske stregspiller Sofia Hvenfelt. Den 23-årige svensker kommer Höörs HK H65. Nykøbing Falster satser også svensk og har hentet Johanna Forsberg i IK Sävehof. Hun afløser landsmanden Anna Lagerquist.

Motorsport. Nicki Thiim og Marco Sørensen vandt GTE Pro-klassen, da der blev kørt en afdeling af verdensmesterskabet i langdistanceløb på Circuit of Americas i Austin, Texas. Dermed udbyggede den danske duoen føringen i den samlede stilling til 26 point.

Håndbold. De danske verdensmestre, der floppede så fælt ved EM i januar, indleder jagten på endnu et OL-guld med to testkampe på hjemmebane mod Japan 18. og 19. april. Det er endnu ikke fastlagt, hvor kampene skal spilles.

Fodbold. Superstjernen Neymar fik en uværdig exit fra Paris SG’s dramatiske 4-3-sejr over Bordeaux i den franske Ligue 1. PSG var foran 4-3 hjemme mod Bordeaux og havde lige fået en scoring annulleret af VAR, da Neymar begik et frispark, som blev takseret til en advarsel. Kort forinden var der blevet begået et frispark mod Neymar, og i den ophedede stemning kastede brasilianeren sig ind i en tackling, som resulterede i det gule kort. Tidligere i kampen havde brasilianeren fået en advarsel for at brokke sig, og dermed var der rødt kort og karantæne til Neymar som udgang på opgøret, der ellers så ud til at skulle handle om en målfest. PSG fører Ligue 1 med 65 point efter 26 runder. Marseille har 52 point.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger

Fodbold. De nationale forbund i England, Skotland og Nordirland har offentliggjort nye retningslinjer for hovedstødstræning i ungdomsrækkerne. Fremover skal man være U12-spiller for at træne hovedstød og brugen af hovedet er underlagt en række restriktioner helt op til U18-niveau. De nye retningslinjer er vedtaget for at undgå hjernerystelser og på længere sigt for at minimere risikoen for demens. En skotsk undersøgelse fra oktober 2019 konkluderede, at tidligere elitespillere har en tre en halv gang større risiko for at blive ramt af demens. Den forhøjede demensrisiko er dog ikke endegyldigt bevist.

Cykling. Den dopingudelukkede portugiser Andre Cardoso indledte mandag sin appelsag ved Den Internationale Sportsdomstol (Cas). Andre Cardoso afsoner en fire år lang epo-karantæne som følge af , at han blev testet positiv udenfor konkurrence forud for Tour de France i 2017. Sagen er speget, da Cardosos B-prøve ikke matchede den positive A-prøve. Andre Cardosos appelhøring er åben for almenheden i håb om, at det kan presse cykelsportens antidopingmyndigheder, der har idømt ham karantæne på baggrund af A-prøven. »Han skal prøve at modbevise noget, som antidopingmyndighederne ikke selv kan bevise«, forklarede Cardosos advokat Yasin Patel ifølge AP ved sagshøringens start i Lausanne. »Usikkerhed skal komme atleten til gode og ikke myndighederne«, lød det fra Cardoso-lejren.

Fodbold. Jørgen Daugbjerg Burchardt er kåret til årets dommer 2019 af sine kolleger fra Superligaen og 1. division. Det oplyser DBU i en video på Twitter. »Jeg er meget overrasket og ekstremt glad over den her kåring«, siger Burchardt i videoen. Den 37-årige dommer fra Varde var senest i aktion i Superligaens forårspremiere i opgøret Silkeborg-AaB i Superligaen, mens han søndag var fjerdedommer, da Silkeborg og FC København spillede 1-1.

Fodbold. FC Barcelonas danske nyerhvervelse Martin Braithwaite kan ikke spille i Champions League, men den 28-årige vestjyde rejser alligevel med holdkammeraterne til Napoli, hvor Barcelona tirsdag skal spille den første 1/8-finale mod italienerne. Det fremgår af FC Barcelona hjemmeside. Grundet mange skader i truppen er 6 spillere fra Barcelonas B-hold rykket op i A-truppen.

Fodbold. 4 kampe i den italienske Serie A blev søndag aflyst på grund af frygt for spredning af den potentielt dødelige coronavirus, der fortsætter med at bringe borgere i støvlelandet til falds. Flere italienske medier skriver nu, at der er flere Serie A-aflysninger i vente i den kommende tid. Den kommende lørdags opgør mellem Udinese og Fiorentina er aflyst, da lokalstyret i Friuli Venezia Giulia-regionen har beordret sportsbegivenheder, der tiltrækker et stort publikum, aflyst frem til 1. marts. Torsdag skal Christian Eriksen og Inter i aktion i Europa League på hjemmebane mod Ludogorets fra Bulgarien, og i Italien gættes der nu på, at opgøret vil blive afviklet bag lukkede døre uden tilskuere. Samme model er angiveligt i spil, når Juventus og Inter mødes i Serie A-topkampen søndag aften i Torino.

Annonce

Sejlsport. Vejrforholdene driller fortsat den regerende verdensmester Anne-Marie Rindom og de øvrige i Laser Radial-feltet ved VM i Melbourne. Mandag blev der på grund af manglende vind kun afviklet en af tre planlagte sejladser. Anne-Marie Rindom blev nummer 3 og ligger på en samlet andenplads. Schweizeren Maud Jayet fører. Tirsdag skal der afvikles 4 sejladser tirsdag, såfremt forholdene tillader det.

Badminton. De kinesiske spillere vender tilbage til World Tour, når der i marts blandt andet skal afviklet All England. Spillerne fra den dominerende nation var grundet coronavirus-problematikken ikke rejst til sidste uges turnering i Barcelona. Der er ikke registreret virus blandt de kinesiske spillere, oplyser det kinesiske badmintonforbund ifølge AFP. En del af de kinesiske spillere befinder sig i England, skriver indsidethegames.biz, mens de resterende kinesere er i Beijing. All England indledes 11. marts.

Tennis. Den 36-årige belgiske veteran Kim Clijsters måtte afgive seks dopingprøver, før Det Internationale Tennisforbund (ITF) godkendte hendes comeback. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Clijsters, der er mor til tre og har født to børn, siden hun indstillede karrieren i 2013, tabte i sidste uge i sin comebackkamp i Dubai til spanieren Garbiñe Muguruza.

Fodbold. Coronavirus har sat en stopper for sæsonåbningen i den koreanske K-League. »Det er en foranstaltning for at beskytte borgerne og spillernes sundhed, og det har vores højeste prioritet«, lyder det ifølge Ritzau fra ledelsen i K-League. Der er næsten 800 tilfælde af coronavirus i Sydkorea.

Fodbold. Sønderjyske-spilleren Søren Frederiksen har spillet sin sidste superligakamp. En knæskade tvinger den 30-årige til at indstille karrieren et halvt år før kontraktudløb. »Jeg har i en længere periode haft store problemer med mit højre knæ, og det har tre operationer desværre ikke kunnet redde«, siger Søren Frederiksen, der i stedte tiltræder som scout og analytiker i den Haderslev-baserede klub. Frederiksen blev dansk mester med FC København i 2011 og vandt både Superliga-guld og pokaltitlen med AaB i 2014.

Olympisk. Danmarks olympiske Chef de mission Søren Simonsen og adskillige sportschefer fra specialforbundene rejser i denne uge til OL-byen Tokyo for at besigtige samtlige venues og arenaer. Det skal sikre en optimal forberedelse. »Det giver en kæmpe værdi, at vi kan forberede os geografisk og logistisk. Initiativet er skabt til at fjerne støj fra atleterne, så de kan koncentrere sig om at præstere. Vi ønsker at komme så langt ind som muligt på venues for at kunne forberede detaljer«, fortæller Søren Simonsen. OL afvikles fra 24. juli til 9. august.

Cykling. Den tidligere Tour de France-konge Chris Froome (Ineos) gjorde søndag comeback ved UAE Tour efter næsten trekvart år ude i kulden som følge af et voldsomt styrt. Briten er glad for at være tilbage i feltet. »Det er en stor sejr at være tilbage ved startlinjen og at være med i feltet. For to eller tre måneder siden kunne jeg knap nok gå, og jeg haltede. Så at være tilbage og cykle på World Tour-niveau er en stor sejr i sig selv«, siger Froome ifølge Ritzau.

Golf. Danske Sebastian Cappelen sluttede som delt nummer 58 i PGA Tour-turneringen i Puerto Rico. Cappelen gik sidste runde i banens par på 72 slag og endte samlet i fem slag under. 22-årige Viktor Hovland vandt turneringen, og han blev dermed første nordmand til at vinde en PGA Tour-turnering. Viktor Hovland sluttede med 20 slag under par, hvilket var et slag bedre end amerikanske Josh Teater. (Ritzau)

Fodbold. Træner Jess Thorup har stor succes i belgiske Gent, som søndag hentede den fjerde sejr i de seneste fem kampe i Jupiler League. Gent vandt hjemme med 4-1 over St. Truiden, hvilket placerer Gent på andenpladsen i rækken med ni point op til Club Brugge på førstepladsen. I de seneste ti ligakampe har Gent syv sejre, mens klubben har spillet to kampe uafgjort og tabt en enkelt kamp.(Ritzau)

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden