0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I en blanding af almindelig høflighed og en snert af bekymring ifører jeg mig selv et mundbind. Uden anelse om, at de kommende uger vil sætte min verden i flammer

Midt i den værste krise nogensinde for dansk idræt står direktøren for Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm. Gennem coronakrisens 11 uger har han knoklet for at begrænse de ødelæggelser, som virussen har trukket efter sig. Undervejs har han måttet kæmpe for at hente sin stædige datter hjem fra Hawaii, lægge ører til en absurd russisk adfærd på et videolink og overvære lykkelige tennisspillere danse som forårskåde køer. Dette er en personlig beretning fra coronafronten.

FOR ABONNENTER

»Nogle gange er det de små ting, der vækker uro i os. Små ændringer i vores opfattelse af verden, der får jorden under en til at slå revner. Sidst i februar er det for mit vedkommende nok nærmere gulvet i mit fly fra Tokyo til Hawaii, der pludselig bliver usikkert.

Jeg er på vej til den amerikanske østat for at besøge min ældste datter, der er udvekslingsstuderende på Hawaii Pacific University. Rundt om mig sidder et fly fuldt af japanere. Alle – som i ALLE! – bærer mundbind. Nu ved jeg godt, at mundbind er noget mere almindeligt i Japan end på vores breddegrader. Det er trods alt ikke første gang, jeg rejser i landet. Men alligevel ... alle!

Ironisk nok er rejsen til Hawaii præcis samme dag, som en TV 2-medarbejder bliver testet positiv for coronavirus hjemme i Danmark efter en skiferie i Norditalien.

Alligevel føler jeg mig overrumplet over, hvor alvorligt japanerne tilsyneladende tager truslen fra coronavirussen. For mig selv tænker jeg, at det er en lidt vild overreaktion. Men i en blanding af almindelig høflighed og en snert af bekymring ifører jeg mig selv et mundbind. Uden anelse om, at de kommende uger vil sætte min verden i flammer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce