Esbjerg lignede et 1. divisionshold mod OB i Odense i søndags. I de første 45 minutter var der hverken hoved eller hale i spillet. Det hele sejlede hos vestjyderne. Spillernes indstilling var slap, engagementet under middel, holdet hang ikke sammen. Hvem var lederne? OB’erne, der løb på banen for at vinde for første gang i 11 kampe og gjorde det uden det store besvær, boltrede sig og var sikkert overraskede over, at de så let kunne bringe sig foran 3-0 i de første 45 minutter.
Vi så tekniske og taktiske fejl i massevis hos vestjyderne, og der manglede udstråling og den vilje, som professionelle fodboldspillere altid bør kunne demonstrere. Ingen troede, at holdet kunne præstere så ringe.
Spillede de mod Lars Olsen? For at få cheftræneren fyret? En ondskabsfuld teori – der vel ikke giver mening. Spillerne kæmper jo for deres arbejdspladser, for deres kontrakter, for klubbens økonomi. For at blive i Superligaen. De havde brug for at få tre point. Med Troels Bech som ny cheftræner risikerer de at være tæt på degradering til den næstbedste række, hvis Esbjerg taber hjemme til Randers FC i aften, og Hobro i morgen magter at besejre Bo Henriksens AC Horsens.
Under Olsen har Esbjerg kun vundet 2 af 12 kampe og tabt 7. Esbjerg vandt bronze sidste år med hollandske John Lammers som cheftræner. Hans taktik var mere stram, spillerne blev ført i lidt kortere snor end under Lars Olsen. Olsen, der mest holdt sig lidt i baggrunden på træningsbanen og lod assistenten Claus Nørgaard styre tingene, ønskede, at spillerne skulle tage flere beslutninger selv.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
