0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Djokovic er atter flyvende efter den hårde landing i New York

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Clive Brunskill/Ritzau Scanpix
Foto: Clive Brunskill/Ritzau Scanpix

Med sejren i Rom over argentinske Diego Schwartzman noterer Novak Djokovic sin 36. Masters 1000-titel. En mere end Rafael Nadal.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tennis. Der er ingen tvivl om, at Novak Djokovic er en omstridt figur i international tennis, og senest stjal han overskrifter på den forkerte måde, da han blev diskvalificeret ved US Open i New York. Men det meste af tiden er han en fantastisk spiller, som mandag aften erobrede sin 36. Masters 1000-titel (rekord), da han i Rom-finalen besejrede argentinske Diego Schwartzman 7-5, 6-3 på Foro Italico. En stærk optakt til den kommende French Open for ranglistens nr. 1.

Håndbold. Jan Pytlick havde inden mandag ført sit mandskab til tre sejre i lige så mange forsøg i mændenes liga. Men Sønderjyskes perfekte sæsonstart i landets bedste række har nu fået sin ende, da det ude mod KIF Kolding endte med et nederlag på 29-31. Sejren er Koldings anden i sæsonen, så klubben nu har 4 point på kontoen efter fire kampe. Sønderjyske har 6.

Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Ilkay Gündogan var senest i aktion for City, da klubben tabte i Champions League til Lyon.

Fodbold. Manchester City-spilleren Ilkay Gündogan er testet positiv for coronavirus. Tyskeren skal nu i ti dages karantæne. Holdkammeraterne Riyad Mahrez og Aymeric Laporte blev testet positive for to uger siden. Manchester City skal efter planen indlede deres Premier League-sæson i aften mod Wolverhampton.

Cykling. Anklagemyndigheden i den franske by Marseille har igangsat en indledende undersøgelse om mulig doping på holdet Arkea-Samsic i dette års Tour de France. Det oplyser anklager Dominique Laurens ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Ifølge ham er der tale om en undersøgelse af en ’lille del’ af det franske cykelhold. To unavngivne personer er mandag i politiets varetægt, efter at de i forbindelse med en ransagning blev fundet med »... mange sundhedsprodukter, herunder medicinske lægemidler, men også og frem for alt en metode, der kan anses som doping«, lyder det.

Ifølge den franske avis Le Parisien er der tale om en af holdets læger samt en fysioterapeut. Ransagningen fandt ifølge den franske avis Le Journal du Dimanche sted onsdag i sidste uge på Arkea-Samsics hotel nær Meribel, hvor den dags Tour de France-etape var endt.

Fodbold. Den tidligere FC Nordsjælland-målmand Rúnar Alex Rúnarsson er ny spiller i Arsenal. Premier League-klubben skriver på sin hjemmeside, at den har købt den islandske keeper i franske Dijon og givet ham en fireårig kontrakt. Rúnarsson spillede fra 2014 til 2018 for FC Nordsjælland, hvor det blev til 62 optrædener for klubbens førstehold.

Fodbold. Fremad Amager-profilen Réda Rabeï er blevet konstateret smittet med coronavirus. Det skriver 1.-divisionsklubben på sin hjemmeside. Rabeï tog i sidste uge tilbage til sit hjemland, Frankrig, for at blive gift. Inden afrejse var offensivspilleren blevet testet negativ for coronavirus, men da franskmanden kom hjem søndag og blev testet, var prøven altså positiv. Rabeï er blevet sat i isolation. Han har det ifølge Fremad Amager godt og er uden symptomer. Den 26-årige franskmand kom til Fremad Amager i sommeren 2019 fra franske Amiens. Han har spillet 30 kampe for den danske klub, hvori det er blevet til ni mål og syv assister.

Fodbold. Ivan Rakitic har spillet sin sidste landskamp. Mandag meddeler Det Kroatiske Fodboldforbund, at midtbanespilleren stopper på landsholdet efter 106 optrædener. Rakitic, der for nylig skiftede fra FC Barcelona til Sevilla, fik debut på nationalmandskabet i 2007. I 2018 var han med, da Kroatien nåede frem til VM-finalen, som dog blev tabt. Rakitic stopper sin landsholdskarriere som den kroat, der har spillet fjerdeflest landskampe.

Tennis. Clara Tauson skal i sin første kamp i kvalifikationen til French Open, formentlig onsdag, møde rumænske Gabriala Talaba. Den 25-årige rumæner, der har taget 4 titler på ITF-niveau, er rangeret nr. 240 på WTA-ranglisten, hvor den 17-årige dansker er nr. 196.

Håndbold. Jakob Vestergaard har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, således at han og Viborg HK har papir på hinanden frem til sommeren 2024. Det oplyser håndboldklubben i en pressemeddelelse.

Tennis. Mikael Torpegaard er ude af kvalifikationen til grand slam-turneringen French Open. Danskeren tabte torsdag 2-6, 4-6 til amerikaneren Jack Sock i 1. runde af kvalifikationen. Sock har tidligere været i top-10 på verdensranglisten. Clara Tauson er den anden dansker i kvalifikationen.

Dødsfald. Tidligere formand for Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) Henrik Hansen er død. Han er sovet stille ind og blev kun 59 år, oplyser NFH i en pressemeddelelse. Henrik Hansen var formand for den succesfulde klub fra 2007 frem til 2019, hvor hans fremskredne kræftsygdom tvang ham til at stoppe som formand.

Riccardo Antimiani/Ritzau Scanpix
Foto: Riccardo Antimiani/Ritzau Scanpix

Karolina Pliskova måtte torsdag eftermiddag opgive at fuldføre finalen i Rom mod Simona Halep.

Tennis. Tjekkiske Karolina Pliskova har fået en kedelig optakt til grand slam-turneringen French Open. Sportsligt har hun ellers set godt ud i Italian Open, men mandag sluttede hun turneringen i Rom med et kedeligt aftryk. Her måtte tjekken nemlig trække sig i finalen mod topseedede Simona Halep. På det tidspunkt førte Halep, verdensranglistens nr. 2, med 6-0, 2-1 mod Pliskova, der er nr. 4 på verdensranglisten. Pliskova var hæmmet og havde svært ved at bevæge sig hurtigt rundt på banen, og hun kunne derfor ikke spille på sit sædvanlige niveau.

Golf. Efter sejren i majorturneringen US Open er amerikanske Bryson DeChambeau rykket op fra en niendeplads til en femteplads på verdensranglisten. Listen toppes stadig af amerikaneren Dustin Johnson. Kometen Rasmus Højgaard er bedste dansker på en 66.-plads.

Fodbold. Kasper Schmeichel og Leicester bombede sig søndag aften til tops i Premier League ved at besejre Burnley på 4-2 hjemmebane.

Tennis. French Open er ramt af coronavirus, inden grand slam-turneringen på Roland Garros-anlægget i Paris overhovedet er gået i gang. Således er fem spillere blevet trukket ud af kvalifikationsturneringen, der begynder i dag, som følge af den smitsomme sygdom. »Turneringsarrangøren kan bekræfte, at to spillere fra kvalifikationsturneringen er blevet testet positiv. Og tre andre spillere har været i tæt kontakt med en træner, der er testet positiv«, lyder det fra Frankrigs Tennisforbund (FFT).

Fodbold. Når det italienske landshold samles igen i oktober i forbindelse med de næste kampe i Nations League, så sker det i Bergamo. Og valget af byen i det nordlige Italien er ikke tilfældig. Bergamo var nemlig blandt de byer, der var allerhårdest ramt, da coronapandemien for alvor fik fat i Europa for lidt over et halvt år siden. »Byen er symbolsk for ofrene for pandemien i Italien«, lyder det ifølge Ritzau i en meddelelse fra Italiens Fodboldforbund.

Annonce

Fodbold. AaB-anfører Lucas Andersen kan i aften få comeback efter en skadespause på to en halv måned, når nordjyderne møder AC Horsens på hjemmebane i Superligaen. AaB-træner Jacob Friis siger ifølge Nordjyske, at offensivspilleren formentlig kan være med en halv times tid.

Golf. Amerikaneren Bryson DeChambeau sejrede natten til mandag i US Open med en solid margin på seks slag til stortalentet Matthew Wolff. DeChambeaus tilskriver sit muskuløse spil med lange drives og en videnskabelige tilgang en afgørende betydning. »Jeg håber, at det her inspirerer folk til at sige: Hey, måske er der en anden måde at gøre det på. Ikke alle skal gøre det på min måde. Men jeg siger bare generelt, at der er mange måder at gøre tingene på«, siger DeChambeau ifølge Ritzau. DeChambeau har under coronapausen fået mere vægt bag sit spil ved at tage ca. 14 kilo ekstra på via kalorierig kost og styrketræning.

Basketball. LA Lakers er efter en gevinst på 105-103 over Denver blot to sejre fra en plads i NBA-finaleserien. Miami føer 2-1 i kampe i den deres semifinaleserie mod Boston Celtics.

Fodbold. Ikonet Andrea Pirlo debuterede som Juventus-træner i Serie A med en 3-0-sejr hjemme over Sampdoria, som gav den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mikkel Damsgaard de første 20 minutter som professionel i Italien.

Fodbold. Inter og Barcelona er nået til enighed om en handel, der involverer Arturo Vidal. Chileneren nåede to sæsoner i Barcelona, men blev aldrig for alvor en succes.

Fodbold. Efter fire år som udlejningsspiller i to hollandske klubber og i Real Sociedad var den 21-årige nordmand Martin Ødegaard tilbage hos Real Madrid, da holdet i sin sæsonåbner spillede 0-0 i San Sebastian mod Sociedad.

Læs mere

Annonce

For abonnenter