Jeg har en relativt ringe hukommelse. Og derfor er det sommetider svært for mig at være fan i en verden af sport.
Det betyder nemlig, at jeg har vanskeligt ved at huske både op- og nedturene. Også de små, der for andre ætser sig ind på nethinden, men hos mig forlader bevidstheden ret hurtigt – og egentlig ikke med min gode vilje.
Og må man så overhovedet være #superfan, hvis man ikke rigtig kan huske de momenter, som andre forventer, at man husker?
Alt det her betyder, at jeg i virkeligheden har svært ved at mene noget radikalt om nyankomne Jess Thorup. For jeg kender kun manden som ham, der engang vandt guld med FC Midtjylland (og bevares, det måtte jeg da også lige google mig til).
Væk fra kaos og tumult
Jeg kender ikke til hans trænerstil, hans arbejde i FC Midtjylland eller hans gøren og laden i Belgien. I hvert fald ikke i detaljer. For mig er han Ståles afløser – og måske er det også helt okay, at jeg ikke er Jess Thorup-ekspert.
Faktisk synes jeg, at hans fortid er tæt på ligegyldig: Jeg har kun fokus på det, han kan bidrage med – til det hold, der står mit hjerte nær.
I mine øjne har Thorup én vigtig og akut opgave foran sig: at eliminere den følelse af kaos og tumult, som i alt for lang tid har spøgt – og stadig spøger – både på banen og i kulissen. Den blev særlig tydeligt, da en gruppe FCK-fans troppede op foran Parken efter vores Europa League-exit-nederlag til kroatiske Rijeka. Frustrationen var til at tage og føle på. De ville tale med spillerne, og nogle så også helst, at Ståle tog sit tøj og gik.
De dårlige resultater talte for sig selv, men jeg tror også, at fansene blev enormt trætte af at se den lidt ’lade’ attitude til tingene, som jeg synes har været så enormt gennemtrængende hos spillerne det seneste halve år.
FCK-fan: Er der overhovedet nogen i klubben, der tager krisen alvorligt?Alt ovenstående er kvælende for både hold og fans, og selv om det måske næppe er sket 1:1, så endte det, som de fleste ved, med, at den mand, som har betydet mest for mig i min tid som FCK-fan, blev ofret.
FC København er aldrig garanteret noget som helst, og måske blev det bare lidt for trivielt for både spillere og trænerteam hele tiden at skulle være de bedste. Måske gik der bare for meget hverdag i den.
Langt fra klubbens image
Med det ringe forår – og set i det lys en ret heldig sølvmedalje – forventede man jo nok en form for holdningsændring ved sæsonstarten, men den kom bare ikke.
I stedet opstod ægte kaos, da Ståle blev fyret.
Det skete måske forventeligt, men alligevel også ret pludseligt. Det gjorde blot fundamentet for at vende stemningen i og omkring truppen endnu mere vanskeligt at opbygge.
Hvad der var mindre forventeligt, var hele håndteringen af fyringen af Ståle. Det virkede lettere kaotisk – og det virkede for poleret. Det er klart, at omstændighederne omkring fyringen ikke bliver fremlagt for omverdenen, men det virkede alligevel mystisk – med hensyn til timing, men også, fordi klubben var så stålsat omkring at gøre det »på en god og anstændig måde«.
Det var ikke den følelse, jeg sad tilbage med.
Portræt: En næsten-ejendomsmægler tager topstilling i dansk fodboldMan kan gøre meget for at ’mildne’ sådan en situation. Jeg synes personligt ikke, at den blev håndteret hverken godt eller professionelt, og jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har følt mig så langt væk fra klubbens image som det, den viste imellem Ståles fyring og Jess’ ansættelse (men jeg husker som sagt ikke særlig godt).
Jeg håber sådan, at Jess kan få vendt tumult og kaos til ro og balance.
Mit første indtryk af Jess Thorup er, at han virker rolig. Noget, som Ståle måske har manglet, og noget, som holdet måske mest af alt har haft brug for. Ned i gear og fokus på det, der er det vigtige: at få FCK tilbage til toppen og spillerne til at stråle:
Få fodboldglæden tilbage i øjnene – både hos spillere, klub og fans.
Der skal styr på klubben og på holdet, og det kan kun gå for langsomt.
Forandring fryder – håber jeg
I den seneste tid har jeg skimmet en del Twitter-opslag. Ikke fordi jeg har haft brug for at adoptere nogens holdninger til vores nye mand i front, men mere for at få en fornemmelse. En fornemmelse af, hvad andre egentlig forventer, og hvad jeg måske skal huske at være opmærksom på, når jeg nu skal lære ham bedre at kende.
Og stemningen er egentlig overraskende god. De fleste hilser ham velkommen, og det glæder mig.
Aldrig før er Superligaen startet så tæt, og det bunder i de store klubbers svaghederFyringen af Ståle var et hårdt slag, men nu er der kommet en ny mand ind i vores liv – og jeg synes, at vi skylder ham, holdet, hinanden og vores hjerteklub at give ham en varm velkomst. Også selv om han måske bryder med en spillestil og en fodboldfilosofi, som vi har vænnet os til.
Jeg tror, at Jess Thorup kan tilbyde noget andet, der også kan fungere. Og det hænder jo, at forandring fryder. Jeg tror i hvert fald på det bedste. Det skal jeg. Det ville være enormt 2020-agtigt, hvis det fortsatte ned ad bakke. Nu har Hjalte hevet et par sejre i hus, og Jess har bragt os videre i pokalturneringen. Godt nok med hiv og sving, men alligevel.
Jeg føler, håber og tror på, at en kaotisk tid snart er forbi, og at vi går en lysere tid i møde. Det bliver jeg nødt til at tro på – og det gør I også.
Kære Jess.
Velkommen til.
Jeg glæder mig til, at du bringer mit hold tilbage på rette spor.
Bedste hilsner
Regitze
fortsæt med at læse
