Direkte sport i tv
TV 2 Sport
19.30 Ishockey: SønderjyskE-Herning
TV3 Sport
09.00 Formel 1: Tyrkiets GP, træning
13.00 Formel 1: Tyrkiets GP, træning
19.00 Golf: US Masters
TV3 Max
18.30 Fodbold: Lyon-Soyaux (k)
Eurosport 1
16.55 Banecykling: EM
Eurosport 2
11.30 Golf: Ladies European Tour
14.30/18.30 Tennis: Austria Ladies Linz
TV 2 Sport X
14.00 Tennis: Sofia Open (m)
17.00 Banecykling: EM
Fodbold. Mohamed Salah er smittet med coronavirus. Det oplyser Det Egyptiske Fodboldforbund på Twitter. Liverpool-stjernen er samlet med det egyptiske landshold, som lørdag møder Togo på hjemmebane. Tre dage senere gælder det udekampen mod samme modstander. Salah er ikke den eneste Liverpool-spiller, som har været smittet med coronavirus. For en måned siden blev schweiziske Xherdan Shaqiri ramt af sygdommen. Desuden har Sadio Mané og nytilkomne Thiago Alcântara været ramt.
Cykling. Michael Valgren skifter hold. I fremtiden skal han køre for World Tour-holdet EF, som allerede har landsmanden Magnus Cort blandt sine ryttere og Matti Breschel som sportsdirektør. Det skriver EF på sin hjemmeside. »Jeg glæder mig mest af alt til at arbejde sammen med alle personerne hos EF. Jeg har selvfølgelig talt med Matti Breschel og Magnus Cort – mine landsmænd. De sagde begge, at det er et fantastisk hold, og jeg ser frem til at blive en del af det. Udefra ligner EF et rigtig sjovt hold«, siger Valgren, der forlader NTT, til holdets hjemmeside.
Fodbold. Tottenham-manager José Mourinho har fået én spilledags karantæne i Europa League. Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag. Portugiseren straffes, fordi kampen mod Royal Antwerp FC 29. oktober blev sat for sent i gang. Tottenham har også fået en samlet bøde på 28.000 euro svarende til cirka 176.000 kroner for kampen.
Håndbold. Mændene fra Skjern blev sendt hjem med et klart nederlag i den vestjyske duel mod Ribe-Esbjerg fredag aften. Ribe-Esbjerg, der vandt 36-23, var foran med fire mål ved pausen og forvandlede føringen til en storsejr i anden halvleg. Sejren var blot Ribe-Esbjergs tredje i ligaen i indeværende sæson. Holdet kæmper for at komme væk fra bunden og har nu 7 point for 12 kampe. Det placerer stadig holdet på 12.-pladsen i ligaen, men hullet til holdene over er nu knap så stort.
Tennis. Mikael Torpegaard er klar til semifinalen ved ATP Challenger-turneringen i Cary, North Carolina. I kvartfinalen besejrede han fredag amerikanske Brandon Nakashima i tre sæt, 6-2, 3-6, 7-5. I semifinalen møder danskeren enten indiske Prajnesh Gunneswaran eller brasilianske Thomaz Bellucci.
Atletik. Tidligere verdensmester på 1.500 meter Elijah Manangoi får to års karantæne. Løberen, der er født i Kenya, straffes af Atletikkens Integritetsenhed (AIU) for i tre tilfælde ikke at have været tilgængelig for en dopingtest. Manangoi blev midlertidigt suspenderet i juli, men hans karantæne gælder fra 22. december 2019, hvor han missede sin tredje test. 27-årige Manangoi blev verdensmester på 1.500-meterdistancen i London i 2017. To år forinden vandt han sølv på samme distance.
Basketball: Det så fornuftigt ud ved pausetid for det danske kvindelandshold, men det endte med et klart nederlag på 64-84 til Tjekkiet i EM-kvalifikationen. Dermed har det danske landshold tabt sine tre første kampe og ligger sidst i sin gruppe med tre point. Der gives et point for nederlag og to for sejr. Fredag eftermiddag mødtes de to hold i Letlands hovedstad, Riga, hvor Danmarks EM-kvalifikationsgruppe er samlet for at afvikle en stribe kampe på coronasikker vis. Danmarks første opgør her var mod tjekkerne, der er langt højere rangeret i verden som nummer 17. Danmark er blot nummer 56.
Håndbold. Det bliver mere og mere tvivlsomt, om Norge kan løfte sin del af EM-slutrunden for kvinder, der starter 3. december. Nu siger landet statsminister Erna Solberg, at det ser temmelig vanskeligt ud med de coronarestriktioner, der er i Norge. »Vi arbejder med spørgsmålet, om det i det hele taget er muligt at have en protokol for et så stort arrangement. Der er mange tegn, som tyder på, at det kan blive vanskeligt at få en protokol til at lykkes, når så mange mennesker skal komme, og når det berører så mange mennesker«, siger Erna Solberg til NTB. Senest mandag skal Norge give Det Europæiske Håndboldforbund besked på, om landet kan løfte EM-opgaven, der omfatter to indledende puljer, en mellemrunde og finalestævnet. Resten af turneringen spilles i Danmark. Formanden for Dansk Håndboldforbund, Per Bertelsen, har flere gange sagt, at Danmark kan løse opgaven alene, hvis Norge melder pas.
Håndbold-bosser sender ultimatum til Norge. Kan I arrangere EM eller ej?Fodbold. Landstræner Kasper Hjulmand sorterer syv spillere fra truppen på A-landsholdet. Oliver Abildgaard, Anders Dreyer, Erik Sviatchenko, Rasmus Falk, Jesper Hansen, Oliver Christensen og Victor Nelsson glider alle ud af truppen. Oliver Christensen og Victor Nelsson rykkes dog ned på U21-landsholdet, mens de øvrige rejser hjem. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) til Ritzau. Det betyder, at Jesper Hansen, Anders Dreyer, Erik Sviatchenko og Rasmus Falk endte med at sidde i isolation i fire dage fra mandag til fredag på et hotelværelse i Helsingør uden at komme i kamp. De var dog ude at træne med fredag eftermiddag, inden de blev sendt hjem.
Fodbold. Alle spillere, trænere og ledere i den danske landsholdslejr, der har været i coronaisolation mandag, er nu testet negative og er derfor alle klar til træning før Nations League-kampen søndag mod Island. Det skriver Dansk Boldspil-Union, DBU, på twittter. Coronakaos brød ud i den danske landsholdslejr, da Robert Skov blev testet positiv for coronavirus. Det sendte nemlig foruden landstrænerduoen Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst også Frederik Rønnow, Yussuf Poulsen, Rasmus Falk, Pione Sisto, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz og Martin Braithwaite i isolation, da de havde været i nærkontakt med enten Robert Skov eller en behandler, der også var smittet. Robert Skov er sendt hjem til sin klub Hoffenheim.
Golf. Emily Kristine Pedersen er helt i front efter de første to runder af Saudi Ladies International på kvindernes European Tour. Den 24-årige dansker er to slag foran nærmeste konkurrent, waliseren Lydia Hall, mens Georgia Hall fra England er yderligere et slag efter på tredjepladsen. Emily Kristine Pedersen var på en delt tredjeplads efter første runde torsdag. Fredagens runde gik hun i 68 slag, hvilket svarer til fire under par. Det var et slag dårlige end torsdag, men rækker altså alligevel til avancement til førstepladsen.
Fodbold. FC København flytter Jannick Breuning ind som fast medlem af det nye trænerteam omkring cheftræner Jess Thorup. Det oplyser klubben på sin hjemmeside. Breuning får en assisterende rolle, mens Hjalte Nørregaard forbliver midlertidig førsteassistent, indtil en ny er på plads. Stefan Madsen, der var en del af trænerteamet under Ståle Solbakken, får titel af Player Development Coach for klubbens U19-hold.
Tennis. Lodtrækningen til sæsonafrundingen ATP Tour Finals i Londons O2 Arena resulterede i disse to grupper: Group Tokyo 1970 med Novak Djokovic, Daniil Medvedev, Alexander Zverev, Diego Schwartzman og Group London 2020 med Rafael Nadal, Dominic Thiem, Stefanos Tsitsipas, Andrey Rublev. Gruppenavnene symboliserer sæsonfinalernes 50-års jubilæum. De første singlekampe søndag i en begivenhed, der også omfatter en doubleturnering, bliver Thiem-Tsitsipas om eftermiddagen og Nadal-Rublev om aftenen.
Tennis. Holger Rune er godt kørende i ITF-turneringen i spanske Valldoreix. I kvartfinalen vandt det danske stjernefrø således fredag i to sæt med cifrene 6-2, 6-2 over den 8. seedede Timofey Skatov fra Kasakhstan og skal nu møde franske Thomas Laurent i semifinalen.
Fodbold. U21-landsholdstruppen er blevet udvidet med tre nye spillere forud for tirsdagens udekamp mod Rumænien i EM-kvalifikationen. Det drejer sig om Sebastian Hausner fra AGF, Nikolas Dyhr fra FC Midtjylland og SønderjyskEs Emil Frederiksen. Danskerne har allerede sikret sig adgang til næste års EM i Slovenien og Ungarn.
Fodbold. FC København må undvære midtbanespilleren Jens Stage i den kommende tid på grund af coronavirus. På klubbens hjemmeside oplyser FCK, at Stage har afgivet en positiv test og nu er sendt i isolation. I sidste uge kom det frem, at også Peter Ankersen og Bryan Oviedo var smittet med coronavirus. De to spillere træner dog med igen.
Motorsport. Formel 1-feltet skal i denne weekend prøve kræfter med det tyrkiske grandprix på banen Istanbul Park. Løbet var senest på kalenderen i 2011, men er med igen på grund af den særlige nødsæson, der er iværksat af coronahensyn. I den første frie træning var de to Red Bull-kørere Max Verstappen og Alexander Albon hurtigst med Ferraris Charles Leclerc som nr. 3. Kevin Magnussens bedste tid var 17. bedst. I den anden frie træning var Max Verstappen ligeledes hurtigste mand, mens Magnussen kun blev undergået af Nicholas Latifi (Williams).
Svømning. Den tidligere direktør for Dansk Svømmeunion Pia Holmen blev søndag valgt til vicepræsident i Det Europæiske Svømmeforbund (LEN). Det skete med opbakning fra svømmeunionen, og det møder nu kritik fra den tidligere landsholdssvømmer Frederik Seistrup. Det skyldes, at Pia Holmen sad med det øverste ansvar i svømmeunionen i en periode, hvor der siden hen er blevet afsløret mistrivsel blandt de bedste danske svømmere. Holmen stoppede i februar i år i Dansk Svømmeunion efter kritik i en uvildig undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten. »Jeg synes, det er himmelråbende, at man har en bestyrelse i Dansk Svømmeunion, der kort tid efter afskedigelsen eller opsigelsen kan finde på at pege hende i retning af en post som vicepræsident i det europæiske svømmeforbund«, siger Frederik Seistrup ifølge Ritzau til TV2 Sport.
Fodbold. Argentina og Paraguay spillede 1-1 i den sydamerikanske VM-kvalifikation efter et større drama. Lionel Messi så nemlig ud til at blive matchvinder for de tidligere dobbelte verdensmestre, men Barcelona-stjernens mål blev underkendt af VAR, da dommeren vurderede, at Argentina havde begået et frispark på egen banehalvdel i det angreb, der ledte til målet.
Håndbold. Team Esbjerg har hentet forstærkning i skikkelse af Nerea Pena. Hun har skrevet under på en aftale med de danske mestre, der gælder frem til sommeren 2021. Den spanske playmaker spillede senest for den ungarske klub Siofok KC.
Tennis. Mikael Torpegaard tog torsdag en stor skalp ved at besejre brasilianeren Thiago Monteiro 4-6, 6-3, 6-4 i en Challenger-turnering i Cary, USA. Monteiro ligger nummer 84 i verden, og så højt rangeret en spiller har Torpegaard ikke tidligere slået. Det skriver Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse.
Golf. Regnen drillede under 1. runde af US Masters, og det var derfor ikke alle spillere, som nåede alle 18 huller. Af dem, der kom hele vejen rundt, var amerikaneren Paul Casey bedst med i 7 slag under banens par, mens den forsvarende mester, Tiger Woods, er 4 slag under par.
Håndbold. Team Esbjergs danske mestre tabte topbraget i kvindernes liga til Viborg med 28-30, og holdet fra det midtjyske rykker dermed op på 1. pladsen. Det var vestjydernes første nederlag i denne sæson.
fortsæt med at læse




























