Danmark kan ikke være tjent med, at dømte overgrebsmænd fortsat kan have ansvaret for børn og unge i idrætten. Derfor sætter kulturminister Joy Mogensen (S) nu gang i arbejdet for at styrke børneattesterne – det værn, der skal holde dem ude.
»Jeg er åben for at se på det her, for det er en problemstilling, som vi ser meget alvorligt på. Nu tager jeg dialogen med Rigspolitiet og Justitsministeriet, så vi kan få klarlagt, hvad der kan lade sig gøre rent juridisk. Derefter vil jeg vende tilbage med et forslag til, hvordan vi kan løse det her«, siger Joy Mogensen.




























