IOC ser omsider ud til at bryde 23 års loyalt samarbejde med Hvideruslands diktator, Alexander Lukasjenko. Men med de foreløbige sanktioner holder IOC døren åben for, at Lukasjenko og hans nærmeste kan komme tilbage i den olympiske varme.

En løftet olympisk pegefinger til Europas sidste diktator

Protesterne mod valget, som Alexander Lukasjenko fortsat hævder at have vundet, fortsætter på fjerde måned. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Protesterne mod valget, som Alexander Lukasjenko fortsat hævder at have vundet, fortsætter på fjerde måned. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Når der en sjælden gang er mulighed for at komplimentere den Internationale Olympiske Komité (IOC) for at kaste sig ud i en konflikt til forsvar for menneskerettighederne, skal chancen ikke gå til spilde.

IOC fortjener derfor ros for – efter måneders tøven – at vise sig solidarisk med de over tusinde hviderussiske atleter, trænere og idrætsledere, som med stort personligt mod har protesteret mod deres lands præsident, Alexander Lukasjenko, som også er formand for Hvideruslands nationale olympiske komité (også kaldet Hvideruslands NOC).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her