Et håndboldpublikum kan både klappe, juble og pifte.
Det sidste fik de 1.117 tilskuere til den første DM-finale i Odense brug for, da dommerne Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm efter et kik på videoskærmen præsenterede Mia Rej for et rødt kort. Hun skød Viborg-keeper Anna Kristensen i hovedet på et straffekast i slutningen af første halvleg.
Men selv uden Mia Rej i anden halvleg lykkedes det fynboerne at overkomme den jyske modstand og tage første stik i DM-finalen med 28-20. Der er returkamp i Viborg om en uge, og med en sejr eller uafgjort kan Odense sætte deres første, længe ventede pokal i skabet. Vinder Viborg, har Odense fordel af hjemmebane i den tredje og afgørende kamp.
»Jeg synes, at vi har momentum hele kampen, og vi får løst Viborgs forsvar rigtig fint, samtidig med at vi står godt i vores egen defensiv«, sagde en glad, men træt Odense-profil Rikke Iversen.
»Er du gal, det var hårdt. Det var mange løb og mange infights. Jeg elsker sådan nogle kampe, men det var hårdt«, erkendte Odense-stregen.
Hun nød ligesom sine holdkammerater igen at mærket suset og opbakningen fra lægterne. Det gav lidt ekstra kræfter til både brydekampene på stregen og jublen.
»Tilskuerne har virkelig været savnet. Det er lidt mere finalestemning med publikum i hallen«, mente Rikke Iversen.
Halspeakeren kunne allerede inden kampstart offentliggøre tilskuertallet, mens han dybtfølt bød publikum velkommen tilbage: »Hvor har vi savnet jer alle sammen«. Fra tribunerne blev der svaret tilbage med en klapsalve, og så rejste hårene sig i idrætshallen.
Her var der både saft og kraft bag Rikke Iversens jubelbrøl og i Odense-stregens muskler. Iversen knoklede løs, og efter knap 10 minutter havde hun scoret tre gange og fremtvunget to straffekast. Hjemmeholdet førte med 5-4, og Iversen havde aktier i det hele.
Jørgensen manglede hjælp
Hos gæsterne fra Viborg HK var det deres største navn, landsholdsprofilen Kristina Jørgensen, der fik størstedelen af publikums buhråb, men så løsnede hun bare det ene missil efter det andet. Ud over to projektiler på træværket, scorede Jørgensen på det hele i første halvleg.
Hun kunne med rette råbe: »Kom nu, I andre«, for det var saftsuseme ikke meget hjælp, hun fik. Line Haugsted satte hverken tacklinger eller skud rigtigt, og der var blikstille i det svenske farvand hos Carin Strömberg. Et sidste eksempel er Sanne Beck Hansen på Viborgs højre fløj, der blev flået lige så hurtigt ud, som hun kom ind, efter at hun to gange i træk blev pillet fra hinanden af Odense-keeper Althea Reinhardt.
»Det er megafedt at spille på hjemmebane, når publikum er tilbage«, konstaterede Reinhardt efter at have boltret sig med 13 redninger og imponerende 52 procent til følge. Et godt fundament for en finalesejr.
Reinhardt var tydeligvis tændt af samspillet med publikum. Hver gang hun reddede, jublede de højere på lægterne, og det animerede hende yderligere. Landsholdsmålvogteren og træner Ulrik Kirkely oplevede til gengæld også en bagdel ved den højlydte kulisse. Det tog Kirkely mange sekunder at få kontakt med Reinhardt, da han ville have hende på bænken for at spille 7 mod 6.
Hun stod måske og solede sig i sin hyldest, for det var Odense-målvogterens skyld, at fynboerne trak fra i første halvleg og gik fra 10-10 til 15-10, inden Mia Rej så rødt, og Odense kom op i et felt af samme farve. Dommer Henrik Mortensen måtte lægge en arm på Ulrik Kirkelys skulder for at få dæmpet gemytterne.
Et velfungerende forsvar
Men hvis Odense kan score fem gange i træk, så kan Viborg vel også? Set over hele sæsonen er det to meget jævnbyrdige hold, der kæmper om guldet, og da Anna Kristensen i Viborg-målet forsøgte at leve op til kollega Reinhardt, samtidig med at gæsterne lagde langt flere kræfter i defensiven efter pausen, kom Viborg tilbage. Tre hurtige kontrascoringer, og så var der udlignet til 15-15.
Odense havde langt bedre betingelser, når de kom ned at stå i defensiven, så reddede Althea Reinhardt nemlig det meste. Rikke Iversen knoklede som en smed i jernalderen, og når hun skulle have pause, meldte Sara Hald sig til tjeneste. Viborg fik aldrig løst Odenses stregspil, og derfor kunne værterne godt tåle, at Mie Højlund havde en skidt dag, og at der også kom meget løst krudt fra Lois Abbinghs kanon.
»Jeg står virkelig bag et velfungerende forsvar. Det er bare virkelig fedt, at vi holder aftalerne«, sagde Odenses bedste.
Vinder I guld på lørdag?
»Det håber jeg, men jeg ved også, at alt kan ske i håndbold. Jeg ved godt, at det er et kedeligt svar, men vi ved, at Viborg kommer med 110 procent på lørdag, og der er fart på, når de spiller«.
Værterne kom foran med 18-15, og fra Sara Hald sled sig til en 23-18-scoring, så fynboerne sig ikke tilbage. Til sidst faldt Viborg-spillerne helt fra hinanden, og så kunne DHF’s generalsekretær, Morten Stig Christensen, der også var kommet til håndbold, godt tillade sig at gå et minut før tid.
»De er bedre end os. De dækker godt op, og vi har svært ved at få vores angrebsspil til at sidde i skabet og finder aldrig den rette højde i vores defensiv«, forklarede Viborgs skuffede træner, Jakob Vestergaard, der kun kortvarigt oplevede, at hans hold fik fyret op under den frygtede kontrafase.
»Vi kommer til at jagte hele vejen igennem. Jeg synes, at vi har et godt moment i starten af anden halvleg, men ud over det er de bedst hele vejen igennem«, konkluderede Viborg-træneren.
Nu skal Viborg gøre, hvad de lykkedes med i semifinalerne mod Herning/Ikast. Nemlig at vinde de sidste to kampe efter at have tabt den første, og Jakob Vestergaard håber, at hjemmebanefordelen kan hjælpe om en uge.
»Det bliver rigtig rart at skulle spille på hjemmebane«.
I den første finales sidste minutter sendte Odense-publikummet taktfaste klapsalver ned mod deres helte. Det var hårdt for dem at blive på deres sæder, som reglerne foreskriver, og det forstår man godt. Odenses kvinder har nemlig kurs mod guldet.
fortsæt med at læse
