Direkte sport i tv
TV 2 Sport
07.00 Badminton: Indonesia Open
21.30 Basketball: LA Clippers-Detroit
TV3 Sport
09.00/13.00 Curling: EM (k)
19.00 Fodbold: AGF-Silkeborg
22.00 Ishockey: Anaheim-Ottawa
01.05 Ishockey: Columbus-Vancouver
04.35 Ishockey: San José-Toronto
TV3 Max
20.30 Fodbold: VfB Stuttgart-Mainz
Eurosport 1
09.00/13.30 Curling: EM (m)
18.00 Curling: EM (k)
Eurosport 2
16.00 Tennis: Davis Cup
TV 2 Sport X
21.00 Fodbold: Ath. Bilbao-Granada
Fodbold. Næste års VM-slutrunde bliver uden enten Italiens europamestre eller Portugal med Cristiano Ronaldo. Dagens lodtrækning til de europæiske playoffkampe placerede nemlig verdensranglistens nummer 6 og 8 i samme gruppe. 10 toere fra VM-kvalifikationsgrupperne samt de 2 bedste fra Nations League blev fordelt i tre grupper med fire hold i hver, hvorfra kun vinderen kommer med til Qatar:
- Gruppe A
- Wales-Østrig og Skotland-Ukraine
- Gruppe B
- Rusland-Polen og Sverige-Tjekkiet
- Gruppe C
- Portugal-Tyrkiet og Italien-Nordmakedonien
Semifinalerne skal spilles over én kamp 24. marts, hvorefter vinderen af den førstnævnte semifinale har hjemmebane i finalekampene 29. marts.
Fem finaler afgør hvilke store lande, der skal med Danmark til VMFifa trak desuden lod til playoffkampene mellem holdene fra fire forskellige verdensdele, der spilles 13. og 14. juni i Qatar og hvor vinderne kvalificerer sig til slutrunden:
- Nr. 5 i Asien - Nr. 5 i Sydamerika
- Nr. 4 i Nord- og Mellemamerika - Nr. 1 i Oceanien
Fodbold. Med en sejr til Lyngby og uafgjort til topholdet FC Helsingør skrumpede afstanden i toppen af 1. division ind til bare et point. Lyngby vandt 3-0 over Jammerbugt på tre mål i løbet af 11 minutter i anden halvleg af indskiftede Petur Knudsen på hovedstød, Frederik Gytkjær og Kasper Jørgensen. FC Helsingør førte 1-0 mod HB Køge på Mikkel Knudsens scoring efter 74 minutter, men Oscar Buch fik udlignet for udeholdet, da hans afslutning blev rettet af. Lørdag byder på en kamp mellem rækkens nummer tre og fire, når Hvidovre og FC Fredericia mødes.
Alle resultater og stillingen i 1. division
Fodbold. Yderligere seks personer, blandt dem spillerne Yussuf Poulsen, Mohamed Simakan og Hugo Novoa, i Bundesligaklubben RB Leipzig er testet positiv for coronavirus. I forvejen var cheftræneren Jesse Marsch og målmanden Péter Gulácsi testet positive og forsvarsspilleren Willi Orban sendt i isolation.
Fodbold. FC København har ikke gjort brugt af Kamil Wilczek de seneste to måneder, og den polske angriber vil heller ikke komme i spil i årets to de kommende uger, eftersom han er testet positiv med coronavirus.
Fodbold. AC Milan har forlænget kontrakten med cheftræner Stefano Piolo, der har været i Serie A-klubben siden oktober 2019 og nu skal være der frem til 2023.
Golf. Nyheden om en ny variant af coronavirus i Sydafrika har fået golfspillere i stort tal til at ’flygte’ fra den igangværende DP World Tour-turnering, Joburg Open. I alt 23 spillere, primært irere og briter, men også turneringens eneste danske deltager, Marcus Helligkilde, har fredag trukket sig fra fredagens 2. runde og er skyndsomt rejst hjem for at undgå de restriktioner ved indrejse i deres respektive hjemlande, der er blevet varslet. Der skulle væree afviklet yderligere to turneringer i Sydafrika, men næste uges South Africa Open Championship i Sun City bliver kun afviklet som en del af den sydafrikanske Sunshine Tour, mens Alfred Dunhill Champions på Leopard Creek ugen efter helt aflyses. Den igangværende Joburg Open spilles færdig, men blev ydermere ramt af flere timers udsættelse på grund af risikoen for lynnedslag. Det er fortsat sydafrikaneren Thriston Lawrence, der fører efter to runder i 65 slag.
Badminton. Der er dansk deltagelse i begge semifinalerne i herresingle ved Super 1000-turneringen Indonesia Open. Viktor Axelsen var taktisk knivskarp og nedlagde på 36 minutter inderen Sai Praneeth med 21-12, 21-8 og møder lørdag indoneseren Jonatan Christie, der kom videre uden kamp, fordi Anders Antonsen måtte trække sig. Rasmus Gemke vandt 21-18, 21-17 over japaneren Kenta Nichimoto og møder Kean Yew Loh fra Singapore, der havde let spil mod en meget modløs Hans-Kristian Vittinghus og vandt 21-9, 21-4. Også mixed doublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er i semifinalen efter for tredje dag i træk at have besejret et indonesisk par, da det blev 14-21, 21-11, 21-18 over Hafiz Faizal og Gloria Emanuelle Widjaja. Kim Astrup og Anders Skaarup tabte derimod til de formstærke japanere Takuro Hori og Yugo Kobayashi, der vandt 14-21, 21-15, 21-14.
Badminton. Anders Antonsen trak sig fra Indonesia Open på grund af problemer med brystmusklen. Han har trukket sig efter lægelig rådgivning, lyder det. Afbuddet betyder, at Antonsen ikke kan samle point nok på ranglisten og derfor går glip af sæsonfinalen for de otte bedste.
Fodbold. Hvis det står til medlemslandene i Det Afrikanske Fodboldforbund (Caf), skal muligheden for at afvikle VM-slutrunder hvert andet år i stedet for hvert fjerde år undersøges. Det står klart, efter at Caf fredag har gennemført en afstemning ved en ekstraordinær generalforsamling i Egyptens hovedstad, Kairo, skriver AFP ifølge Ritzau. Caf er det første kontinentale fodboldforbund, der officielt bakker op om den plan, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) præsenterede tidligere på året. Både Europa (Uefa) og Sydamerika (Conmebol) har udtrykt modstand til ideen.
Håndbold. Viborg har forlænget kontrakten med den norske landsholdsspiller Moa Högdahl til 2024.
Badminton. Danmark får tre herredoubler med til VM i december, og derfor er 24-årige Joel Eipe og 23-årige Rasmus Kjær udtaget til turneringen i spanske Huelva.
Fodbold. Vejle Boldklubs irakiske landsholdsspiller Ali Adnan har pådraget sig en korsbåndsskade under træningen og kommer dermed ikke i aktion mere i denne sæson. Han har været i klubben i blot tre uger.
Fodbold. Christian Eriksen og Kasper Schmeichel deltager i en Røde Kors-kampagne for udsatte børn. I en video på landsholdets instagramkonto læser de to landsholdsstjerner op af Annas historie og beder om støtte til udsatte børn. På søndag går Fodboldfonden, TV 2 og Røde Kors sammen om indsamlingsprogrammet ‘Alle Vores Børn.’
Olympisk. Carlos Arthur Nuzman, der var præsident for den komité, som organiserede de olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016, er blevet idømt knap 31 års fængsel for blandt andet korruption og hvidvask af penge. Straffen til Nuzman kommer på grund af hans rolle i tildelingen af OL-værtskabet til Rio, der kom i hus ved hjælp af bestikkelse til stemmekøb. 79-årige Nuzman var i 22 år chef for Brasiliens olympiske komité.
Mails afslører: København var central scene for olympisk korruption inden valget af Rio Anklager om Rio-skandalen: »OL blev brugt som et enormt springbræt til korruption«Bordtennis. Tredje runde blev endestationen for Jonathan Groth ved VM i Houston, Texas. Danskeren vandt godt nok første sæt med 13-11 over Liam Pitchford, men det var en stakket frist, for den 11. seedede englænder vandt 4-2. De efterfølgende sætcifre lød 11-13, 7-11, 7-11, 11-7, 9-11.
Cykling. Tour de France-vinderen Tadej Pogacar har vundet prisen Velo d’Or som årets bedste cykelrytter i 2021. Det skriver cykelmediet Cyclingnews. Danske Kasper Asgreen var blandt de 12 nominerede til den prestigefyldte pris, som Velo Magazine og avisen L’Equipe står bag. UAE-kaptajnen Pogacar vandt prisen foran sidste års vinder, hans slovenske landsmand Primoz Roglic, og belgiske Wout van Aert.
Fodbold. Den engelske storklub Tottenham Hotspurs tabte torsdag 2-1 til det upåagtede slovenske hold NS Mura. Nederlaget har fået den forholdsvis nyudnævnte cheftræner Antonio Conte til at indse, at hans opgave ikke bliver så let endda. »Efter tre uger er jeg begyndt at forstå situationen. Det er ikke så lige til. I øjeblikket er niveauet for Tottenham ikke særlig højt«, siger italieneren ifølge nyhedsbureauet Reuters.
fortsæt med at læse




























