Artiklen er opdateret kl. 16.30
EU-Kommissionen har fået opbakning fra EU-landene til et forbud mod brugen af gummigranulater i kunstgræsbaner.
Det vil blandt andet berøre de danske fodboldklubber som Silkeborg og FC Nordsjælland, der bruger kunstgræsbaner.
Også Danmark har stillet sig bag forbuddet, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
»Danmark stemmer for forbuddet, fordi vi har mikroplast over alt i naturen. Og det er også i organismerne hos dyr og mennesker. Vi skal begrænse mikroplast alle de steder, vi kan«, siger Magnus Heunicke.
Gummigranulatet kommer ofte fra ophuggede bildæk, og det er med til gøre det muligt at bruge banerne hele året. Problemet er, at de små plastikpartikler med tiden forsvinder fra banerne og ender som forurening. Derfor har miljøorganisationer presset på for hurtigt at få et forbud.
Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, mener, at forbuddet både vil komme spillernes sundhed og miljøet til gavn.
»Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle findelte bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for«, siger Lone Mikkelsen.
Beslutningen om forbuddet er truffet i det såkaldte REACH-udvalg. Udvalget har til opgave at vurdere restriktioner på kemiske produkter, der ofte er tekniske og kræver særlig indsigt. I REACH-udvalget var der kvalificeret flertal for forslaget, der nu forelægges Rådet og EU-Parlamentet. De har tre måneder til at udtale sig. Hvis ikke det sker, så offentliggøres forslaget i EU-tidende, og dermed er det officielt.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke.
De danske klubber kan dog benytte deres kunstgræsbanerne nogle år endnu. Indgrebet er lavet som et såkaldt markedsføringsforbud, oplyser Miljøministeriet. Det vil sige, at det bliver forbudt at købe, sælge og markedsføre gummigranulater.
Eksisterende baner skal dog ikke graves op og ændres til eksempelvis regulært græs, når forbuddet træder i kraft. Over tid vil banerne dog miste granulatet, og da man efter forbuddet træder i kraft ikke kan købe nyt, skal banerne formentlig på sigt ændres.
Danmark har i den sidste fase presset på for, at det skulle være muligt at bruge alternativer i stedet for gummigranulat. Forhandlingerne er dog i stedet endt med et kompromis, hvor man forlænger indfasningsperioden i EU-forslaget. Det betyder, at indfasningen bliver forlænget fra de foreslåede seks år til i stedet otte år.
Magnus Heunicke erkender, at det vil give udfordringer for fodbolden og idrætten i Danmark.
»Danmark er en stor fodboldnation, men vi har et klima, der gør, at hvis vi skal spille fodbold året rundt, så er vi nødt til at have mange kunststofbaner. De bliver brugt med stor succes til motion og foreningsliv«.
»Vi har desværre ikke noget rigtig godt alternativ til gummigranulat nu. Men der er givet to år ekstra til at finde et alternativ. Det må vi gøre alt for at finde på en måde, som ikke belaster miljøet«, siger Magnus Heunicke.
Han lægger i første omgang op til, at løsningen skal komme fra erhvervslivet.
»Der er flere lande, der er i samme situation, så der må være stor interesse fra industrien for at udvikle et alternativ. Og nu er der så lang tid til, så det forhåbentligt kan lade sig gøre«, siger han.
Jysk optimisme
På de otte år kan der nå at ske meget, siger Silkeborg IF-direktør Kent Madsen.
»Der sker jo hele tiden en teknologisk udvikling på området, og det kan være, at producenterne udvikler noget granulat, der ikke indeholder gummi, så vi fortsat kan spille på kunstgræs«, siger Kent Madsen om hjemmebanen Jysk Park.
En anden mulighed er ifølge Silkeborg-bossen at spille på en kunstgræsbane, der ikke har behov for at få tilført granulat.
»Den slags baner findes allerede, men i Silkeborg synes vi ikke, at de er gode nok til topfodbold. Det kan være, at producenterne bliver så dygtige til at lave de her baner, at det bliver et alternativ for os. I den sammenhæng er otte år lang tid«, siger Kent Madsen.
»Hvis man ikke kan løse det ad kunstgræs-vejen i et af de to scenarier, er vi nødt til benytte en mere konventionel løsning – altså en hybridbane eller lignende«, siger Kent Madsen.
Hvis det ender med, at der i fremtiden skal spilles på naturgræs på Jysk Park, vil det få konsekvenser for klubben og kommunen. Stadionbanen bruges således i mange timer dagligt til træning og kamp af flere hold og klubber.
»Det vil give et behov for flere baner, og det vil være en udfordring for os og kommunen i fællesskab«, siger Kent Madsen.
I Superligaen benytter FC Nordsjælland også kunstgræs. Flere af de øvrige klubber er skiftet til hybridbaner, der er en kombination af kunstgræs og naturgræs.
ritzau
