Nyheden om Global Football Holdings opkøb af Brøndby IF for nu et år siden blev mødt af store fanprotester. Men en værdiaftale og en god start på denne sæson har medført mildere vinde over Vestegnen.

Analyse: Det orange oprør i Brøndby er forvandlet til en stiltiende accept af det amerikanske ejerskab

Brøndby har fået en flot sæsonstart og er efter sejren over FC Nordsjælland førsteudfordrer til FC København i toppen af Superligaen. Foto: Jens Dresling
Brøndby har fået en flot sæsonstart og er efter sejren over FC Nordsjælland førsteudfordrer til FC København i toppen af Superligaen. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Mandag er der gået et år siden en meget bemærkelsesværdig aften på Brøndby Stadion. Det skyldtes ikke jubelbrølet efter Oscar Schwartaus 3-2-scoring via overliggeren i overtiden. Den hjemmebane, som Brøndby-fansene ynder at kalde ’helvede i nord’, fremstod ikke som sig selv. Jo, der blev jublet ved de tre scoringer og slutfløjtet. Men i løbet af resten af de 90 minutter var der så ukarakteristisk stille, at det mindede mere om stemningen på Brøndbyvester Bibliotek få hundrede meter derfra end et af Danmarks mest frygtindgydende stadioner.

Årsagen var den udmelding, som Brøndby IF kom med få dage forinden. Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen havde for 156,8 mio. kr. solgt sin aktiemajoritet til amerikanske Global Football Holdings (GFH). Brøndby IF var blevet det, som fansene foragtede: en del af et konsortium med søsterklubber og et ejerskab med tråde til kapitalfonden Blackstone.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her