Sportsdøgnet: Storklub bliver ydmyget på ikonets runde dag

Ydmygelse. Pierre-Emerick Aubameyang bliver fejret for et af sine fire mål mod Hamburger SV.
Ydmygelse. Pierre-Emerick Aubameyang bliver fejret for et af sine fire mål mod Hamburger SV.
Lyt til artiklen

Fodbold: Hamburger SV’s store ikon Uwe Seeler fyldte lørdag 80 år, men hans hjerteklub kunne ikke levere en sejr i fødselsdagsgave. Tværtimod blev den nordtyske storklub ydmyget på hjemmebane af Borussia Dortmund i almindelighed og Pierre-Emerick Aubameyang i særdeleshed. Dortmundangriberen scorede de fire første mål i 5-2-sejren herunder et vaskeægte hattrick på 23 minutter i 1. halvleg. Dermed er HSV isoleret i bunden af Bundesligaen med blot 2 point efter 10 kampe. I München måtte topholdet Bayern på hjemmebane nøjes med 1-1 mod Hoffenheim.

Håndbold: Team Esbjergs danske mestre tabte for anden weekend i træk til Larvik i kvindernes Champions League. På et mål i sidste sekund af rutinerede Gro Hammerseng vandt Larvik 30-29, og alle fire hold i Esbjergs gruppe har nu fire point efter fire kampe. Team Esbjerg mangler at møde Krim Mercator fra Slovenien ude og IK Sävehof fra Sverige på hjemmebane.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her