Med det belgiske nationalidol Tom Boonen (Quick Step) som overlegen vinder foran to andre af løbets mest fremtrædende favoritter, Fabian Cancellara (CSC) og Alessandro Ballan (Lampre), levede den 106. udgave af klassikeren Paris-Roubaix i overdådig grad op til den storhed, der har præget hovedparten af de mytemættede forgængere. De tre havde skilt sig ud fra en gruppe, der desuden bestod af Leif Hoste (Silence-Lotto), Stuart O’Grady (CSC), Stijn Devolder (Quick Step og Martin Maaskant (Skil-Shimano), da der manglede omkring 35 km, og de oparbejdede hurtigt så stort et forspring, at det stod klart, at de ikke kunne hentes. Cancellara forsøgte et par gange at lægge rivalerne bag sig, men havde ikke overskuddet til at få det afgørende hul. Og på de afsluttende km var han så plaget af krampe, at han ikke kunne sætte den ventede offensiv ind. O’Grady på femtepladsen Da heller ikke Ballan forsøgte sig, kom de tre sammen til velodromen i Roubaix efter de 259,5 km, og her indfriede Boonen forventningerne i maksimal grad, da han ikke efterlod nogen tvivl om, hvem der var den hurtigste. Cancellara formåede lige netop at presse sig forbi Ballan, og i kvartetten bagved overtrumfede den mest ukendte, den 24-årige hollænder Martijn Maaskant, konkurrenterne ved at køre alene til sidst og sikre sig en meriterende fjerdeplads 3.39 min. efter Boonen. Sidste års sejrherre, Stuart O’Grady, der havde kørt et fremragende løb og virkelig dokumenteret, at han er tilbage ved fuld styrke, snuppede femtepladsen foran Hoste og Devolder Bitter dag for veteranen Ud over Cancellara og O’Grady havde CSC også længe Allan Johansen, Marcus Ljungqvist og Matti Breschel med i front. De to førstnævnte elimineredes begge af uheld, mens Breschel ikke kunne være med, da det afgørende udbrud etableredes. Specielt for veteranen Allan Johansen, der havde sin sidste store optræden for Team CSC, udviklede løbet sig til en bitter affære. Han havde klaret sig helskindet gennem Arenbergskoven sammen med de forreste, men udsattes derefter for styrt og måtte vente flere min. på at få en ny cykel. Matti Breschel sendte klare signaler om, at han er en fremtidens mand i denne krævende opgave, selv om han ikke ganske formåede at matche sidste års 14.-plads. Sjette sejr i år For Tom Boonen, som også vandt løbet i 2005, var der tale om en herlig oprejsning efter et forår, der ikke helt er forløbet efter den 27-årige belgiers hoved. Eksverdensmesteren noteredes ganske vist i dag for sin sjette sejr og topper dermed vinderlisten sammen med Alberto Contador (Astana), men de tidligere bedrifter er alle leveret i mindre løb uden for Europa. Faktisk bød Paris-Roubaix på den sidste chance for Boonen til at redde foråret, men det gjorde han så til gengæld også med manér. Han kørte ligeledes et fremragende Flandern Rundt, hvor han blev låst af holdkammeraten Devolders initativ, men i dag klappede alt for superstjernen. Den vigtige lodtrækning I et løb af denne franske klassikers karakter er rækkefølgen af servicevognene uhyre betydningsfuld, og derfor var der også med spænding set frem til den lodtrækning, som afgjorde, hvor de enkelte mandskaber skulle placeres. I ProTour-løbene er det rækkefølgen i den samlede stilling, der bestemmer denne vigtige detalje, men eftersom Paris-Roubaix ikke længere indgår i den gennemgående sæsonkonkurrence, havde arrangørerne valgt denne fremgangsmåde, som bestemt ikke vakte tilfredshed overalt. Heldigst var Saunier Duval, der trak nr. 1 foran Tinkoff, Francaise des Jeux, Barloworld og Quick Step. Team CSC slap nogenlunde fra dette første opgør i kulissen ved at sikre sig position nr. 8, mens storhold som Lampre (Ballan), Liquigas (Pozzato, Quinziat), Silence-Lotto (Hoste) og Team High Road (Hincapie, Hammond) røg helt ned som henholdsvis 19, 21, 22 og 24 af de 25 deltagende hold. Når bilernes rækkefølge specielt i Paris-Roubaix udgør så væsentligt et element, skyldes det de ofte vanskeligt fremkommelige veje, hvor rytterne får brug for assistance og kan risikere at måtte vente længe, hvis deres mandskaber befinder sig langt bagude. Tre mand i tidligt udbrud Tre ryttere sørgede tidligt i løbet for ikke at have de store problemer med at få hjælp, eftersom de gik i udbrud. Efter talrige forsøg slap hollænderen Matthé Pronk (Collstrop), belgieren Jan Kuyckx (Landbouwkrediet) og russeren Alexander Serov (Tinkoff) fri en halv snes km før den første af pavéerne. CSC satte tempo på brostenene umiddelbart inden Arenberg-skoven med fire mand i front, og anført af Marcus Ljungqvist lykkedes det faktisk allerede dér at skabe midlertidig splittelse. Men som ventet var det endnu en gang på den middelalderlige markvej gennem skoven i Arenberg – den 12. af de 28 pavéer – den første markante udskilning skete. Favoritter slået ud af uheld To af de mest fremtrædende skikkelser, spanieren Juan Antonio Flecha (Rabobank) og italieneren Filippo Pozzato (Liquigas) havde uheld umiddelbart inden Arenberg, mens størstedelen af hovedpersonerne fandt sammen i en gruppe på godt 30 mand i front. Under kommando af Quick Step blev de tre udbrydere én efter én hentet, og med lidt over 70 km tilbage havde feltet med favoritterne taget teten. Først efter yderligere en hidsig jagt lykkedes det Flecha og Pozzato i selskab med blandt andre den tidligere Paris-Roubaix vinder Servais Knaven (High Road) at få tilslutning. Det blev dog en kort fornøjelse for Flecha, som kæmpede forgæves, da der atter blev forceret. Med 60 km tilbage var det CSC’s Marcus Lungqvist, der skruede tempoet i vejret. Da han blev hentet, fulgte belgieren Johan van Summeren (Silence-Lotto) eksemplet, og det var signalet til etableringen af en ottemands gruppe med lutter topnavne. Devolder forsøgte solo Foruden van Summeren bestod den af dennes landsmand og holdkammerat Leif Hoste, Flandern Rundt-vinderen Stijn Devolder og Boonen, samt Ballan, Cancellara og O’Grady. Devolder forsøgte et solofremstød, fik selskab af O’Grady, men Hoste sørgede for sammensmeltning. Dog kun kortvarigt, for umiddelbart inden den syvende sidste pavé 34 km fra mål slap den trio fri, som derefter afgjorde kampen om topplaceringerne mellem sig.