Godt ni måneder efter de stred sig gennem strabadserne på de franske landeveje, er australieren Cadel Evans (Silence-Lotto) og luxembourgeren Kim Kirchen (Team High Road) nu blevet erklæret for officielle vindere af henholdsvis 13. og 15. etape i sidste års Tour de France. Samtidig er den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov (Astana) blev frataget de triumfer, han oprindelig hyldedes for, og det sker i kølvandet på den dopingskandale, som sendte ham og hele Astana-mandskabet ud af Touren. Samtidig er denne affære og de øvrige, som Astana var involveret i sidste år, den direkte årsag til, at det stærkt rekonstruerede mandskab med Tour de France-vinderen Alberto Contador i spidsen ikke er inviteret til den kommende udgave af verdens største cykelløb. Satte næsten en halv time til Cadel Evans blev slået med 1.14 min. af Vinokourov på enkeltstarten, der havde start og mål i Albi, og to dage senere kom kasakheren alene til målet i Loudenvielle 51 sek. foran Kirchen og spanieren Haimar Zubeldia (Euskaltel). På den mellemliggende etape havde Vinokourov sat alle chancer i det samlede klassement over styr, da han mistede næsten en halv time. Få dage efter var alt imidlertid fuldstændig ligegyldigt, da han afsløredes som dopingsynder, og nu har den internationale cykelunion, UCI, omsider taget konsekvensen og udnævnt Evans og Kirchen som vindere af de to etaper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«
-
JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke
-
Efter en pause skiftede dommeren mening i sag mod dansk vaccineforsker
-
Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
-
USA har gang i et stort, militært eksperiment i Arktis
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























