I et Paris-Roubaix spækket med dramatik og overdådige præstationer strålede den belgiske stjerne Tom Boonen (Quick Step) over alle, da han levede op til favoritværdigheden og jublende krydsede målstregen på velodromen i den nordfranske by som vinder for tredje gang. Efter et soloridt på 16 km i finalen holdt han hjem med et forspring på 47 sek. til italieneren Filippo Pozzato (Katusha), der for en uge siden i Flandern Rundt spolerede både belgierens og sine egne muligheder ved udelukkende at ligge på hjul af Boonen. Den overdådigt kørende nordmand Thor Hushovd (Cervélo) besatte tredjepladsen 1.17 min bagude tæt fulgt af belgieren Leif Hoste, som sammen med sin holdkammerat og landsmand Jurgen van Summeren sørgede for, at Silence-Lotto i hvert fald delvist fik et plaster på såret for et mislykket forår. Opmuntring til Danmark og Saxo Bank Og med Matti Breschel på en tiendeplads fik også den hjemlige cykelsport og Team Saxo Bank en opmuntring, der signalerer, at den 24-årige dansker har en særdeles lovende fremtid i udfordringer af denne karakter. I det hele taget må det siges, at Team Saxo Bank kom til at præge en af forårets skrappeste styrkeprøver i langt højere grad, end de forudgående resultater havde antydet. Matti Breschels sjetteplads i Flandern Rundt varslede ganske vist, at han efter en række skuffende resultater mod forventning var ved at ramme topformen Og selv om han i dag ikke formåede at føre sin ambitiøse satsning maksimalt til ende var indsatsen absolut tilfredsstillende. Hjælperytterens store dag Det samme må siges om 2006-sejrherren Fabian Cancellara, der længe sad med i front, men i allerhøjeste grad også om den solide, og i den store offentlighed måske lidt underkendte hjælperytter Kasper Klostergaard. På de indre linjer er hans kvaliteter længst blevet anerkendt, og i dag leverede han ganske enkelt karrierens mest forrygende indsats. Han var med i dagens tidlige udbrud, og som den eneste formåede han at holde sig helt fremme, da favoritterne for alvor begyndte at spille med musklerne. Sled til det sidste Da topnavnene med blandt andre de senere bedst placerede i løbet nåede frem til de forreste, var Klostergaard i stand til at holde trit, og han sled til det sidste for at skabe optimale muligheder for Cancellara og Breschel. Godt 25 km fra mål, da Boonen og Co. helt fremme havde skabt den afgørende udskilning, måtte han slippe forfølgergruppen sammen med Cancellara, men han havde inden de arbejdet for kollektivet på en måde, som kun kan aftvinge beundring. Klostergaard og Cancellara fulgtes ad i mål som nr. 48 og 49 knap syv min. efter Boonen. Voldsom udskilning i Arenberg-skoven Spændingen i den 259 km lange, 107. udgave af den franske klassiker var længe om at udfolde sig – nok fordi de klimatiske betingelser på den solbeskinnede forårsdag var alt for venlige overfor aktørerne, Strålende sol og tørre veje skabte gunstige vilkår, men vejrguderne formåede dog ikke at ændre på de terrænmæssige strabadser. Brostenene er og bliver den udslagsgivende faktor i Paris-Raoubaix, og det var da også på det berømteste og mest martrende af de 27 uvejsomme afsnit på ruten, den nærmest umenneskelige prøvelse i Arenberg-skoven, at den første væsentlige udskilning skete. Breschel og Boonen i front På det tidspunkt var gruppen med Klostergaard og de 10 andre stadig i spidsen, men interessen samlede sig først og fremmest om, hvad der skete i det meget store felt bagude. Her sås Breschel som stærkt forcerede, men slutteligt var det Tom Boonen, der fightede sig hen over den knudrede overflade så magtfuldt, at det allerede dér stod klart, at han på denne dag var i besiddelse af umådelig styrke. Og samtidig lagde han grunden til det overordnede indtryk af, at han fuldt ud fortjente hyldesten i de traditionsmættede rammer. Han stillede en fænomenal formåen til skue, og ydermere var han tilsmilet af heldet, mens nogle af hans farligste rivaler, udsattes for en smertelig medfart på kritiske tidspunkter. Boonen gik til angreb Efter Arenberg-skoven samledes en store gruppe i jagten på Klostergaard og Co., og det var først, da feltet drønende ind på det tre km lange brostensafsnit i Mons-en-Pévèle med ca. 48 km tilbage, at de forventede hovedpersoner i det storslåede skuespil for alvor indtog deres roller. Tom Boonen accelererede, og fra den 16 mands gruppe, der havde dannet sig forude, var det kun Filippo Pozzato, spanieren Juan Antonio Flecha (Rabobank), Thor Hushovd, Leif Hoste og Johan Van Summeren, der var i stand til at følge med. Blandt de ni mand, som blev efterladt bagude var Breschel, Cancellara og Klostergaard. Men også en anden af Quick Step-trumferne, franskmanden Sylvain Chavanel, som dog sammen med tyskeren Heirich Haussler (Cervélo) siden havde overskud til at slippe fri fra ledsagerne, så de kom hjem og kæmpede om syvendepladsen med Chavanel som den hurtigste. Voldsomt drama 16 km fra mål Længe så det ud til, at sekstetten i front skulle følges ad helt frem til velodromen, men 16 km fra mål indtraf en af de uforudsete hændelser, der er så karakteristiske for Paris-Roubaix. Flecha skred ud på brostenene, van Summeren måtte bremse op, Hoste styrtede – dog ikke alt for voldsomt – og Pozzato kæmpede sig ekvilibristisk fri af bataljerne, men blev distanceret. Hushovd styrtede også Umiddelbart inden dette nervepirrende indslag havde Hushovd angrebet med Boonen på hjul, og de to fik hul til deres hidtidige følgesvende. For nordmanden varerede eventyret imidlertid også kun kort. Han kom efter en kurve for tæt på en barriere og styrtede, og derefter var Boonen, der tidligere i løbet også havde fået sine skrammer, på kurs mod succesen. Pozzato lå længe kun 10 sek. efter belgieren, men duellen mellem de to, der i Flandern Rundt havde udspillet sig på en ganske anden måde, da italieneren klinede sig til Boonens baghjul, udviklede sig denne gang på afstand.Med et ansigtsudtryk, der umiskendeligt afslørede, hvilke lidelser han gennemlevede, kæmpede Tom Boonen sig mod mål, mens Pozzato med lidt mere elegance og mindre effektivitet søgte at ændre på forløbet. Kun én sejr fra rekorden Den belgiske eksverdensmester stod distancen, og han kunne overdådigt lykkelig ved målpassagen signalere, at den tredje sejr i et af de mest prestigemættede cykelløb var i hus. Og nu mangler han kun en enkelt for at matche landsmanden Roger De Vlaneminck, der noteredes for den fjerde af sine gevinster i 1977.