Historien om den 29-årige hollænder Lieuwe Westra (Vacansoleil), der med sejren i den skrappeste udfordring i Paris-Nice nu er fremtrædende aspirant til en af podiepladserne i det prestigemættede franske etapeløb, er historien om cykelrytteren, der først meget sent indfrier de løfter, som hans præstationer i en ung alder gav.
Læs også Kæmpebommert koster vinder dyrt
Westra begyndte at dyrke den krævende sport som otteårig, og efterhånden som han udviklede sig, tegnedes spændende perspektiver for hans fremtid.
Blev grebet af fest og farver
Midt i puberteten tog den unge hollænders tilværelse imidlertid en anden drejning.
»Jeg blev grebet af fest og farver, og jeg følte simpelthen, at jeg ikke måtte gå glip af et eneste øjeblik med vennerne. På den måde var der ikke længere plads til cyklingen«, fortæller Lieuwe Westra til den belgiske avis Het Nieuwsblad.
Læs ogsåRå styrke er stjernes våben i hårdt bjergslag »Det kunne gå virkelig vildt til, men heldigvis stoppede jeg i tide med den livsstil. Jeg fandt et job som brolægger, og i syv år ernærede jeg på den måde. Derfor ved jeg også, hvad jeg taler om, når jeg siger, at det er en luksustilværelse at være professionel cykelrytter«. Lysten til cykelløb kom langsomt igen »Mange af mine kolleger aner ikke, hvad en dagligdag for helt almindelige mennesker byder på. Jeg har prøvet at skulle klare mig for godt 12.000 kr. om måneden, så jeg sætter måske mere end så mange andre pris på de forhold, jeg nu arbejder under«. Lysten til at køre cykelløb vendte langsomt tilbage, og i 2007 fik Westra kontrakt med det mindre hollandske mandskab Krolstone. Efter to år i de rammer, kom tilbuddet fra Vacansoleil, og her har han siden støt og roligt kæmpet sig mod toppen. Ligeså kompromisløs, som da han festede Det skyldes bl.a. , at han er ligeså kompromisløs i sit nuværende fag, som han var, da alle kræfterne blev anvendt på susende, natlige udskejelser med kammeraterne. I hjemlandet har han fået tilnavnet Uhyret, fordi han er så monsteragtig stærk, når han yder sit maksimale.
