For indehaveren af den lyserøde Giro d’Italia førertrøje Taylor Phinney varede det ekstra længe, inden han efter flyveturen fra Billund til Verona kunne gå til ro på Hotel Best Western Soave i San Bonifacio, som er BMC-mandskabets første hovedkvarter i Italien. Den 21-årige amerikaner skulle nemlig direkte fra lufthavnen en tur omkring et hospital i Verona for at få konstateret, hvor slemt han egentlig var kommet til skade ved gårsdagens voldsomme styrt blot et par hundrede meter fra målstregen på 3. etape i Horsens.
LÆS OGSÅ Topsprinter hev Giro-sejren hjem i drama i Horsens
Kørt i ambulance til podiet
Og de første bulletiner om Phinneys tilstand er absolut væsentligt mere opmuntrende, end der syntes udsigt til, da han i går blev transporteret i ambulance til podiet på Strandpromenaden i den østjyske købstad.
Med en forbinding og en ispose om højre fod humpede den unge amerikaner sig vej frem til hyldestseancen, og umiddelbart var det vanskeligt at vurdere, hvor slemt han var kommet til skade ved det voldsomme møde med asfalten.
Giro-helt kørt til hyldest i ambulanceSkal til ny undersøgelse i dag




























