Med sejr for anden dag i træk og erobring af førertrøjen i Settimana Coppi-Bartali melder den italienske stjernerytter Damiano Cunego (Lampre) sig nu for alvor som en af de fremtrædende favoritter til både Ardennerklassikerne i den sidste halvdel af april og Giro d’Italia kort efter. På den 163 km lange 3. etape fra Borgo San Lorenzo til Serramazzoni angreb sidste års vinder, australieren Cadel Evans (Silenco-Lotto), fra en otte mands udbrydergruppe med en km tilbage. Cunego trådte lynhurtigt med, og i opløbet havde italieneren ingen problemer med at afvise rivalen. Saxo Bank med i udbrud Indledningsvis prægede et udbrud på 13 ryttere, hvor Team Saxo Bank havde belgieren Jurgen van Goolen med, etapen, men Cunegos Lampre-mandskab neutraliserede offensiven. »Da de havde fået over fire minutters forspring, synes jeg simpelthen, det var ved at blive for farligt, og holdet havde fuldstændig styr over begivenheder«, konstaterede Cunego efter målpassagen. Det var østrigeren Christian Pfannberger (Katusha), der tog initiativet til at skabe den afgørende splittelse i førergruppen. Med foruden Cunego og Evans var blandt andre også australieren Michael Rogers (Columbia), mens indehaveren af førertrøjen Giovanni Visconti (ISD) forgæves jagtede bagude. Silence-Lotto har endnu ikke vundet For Evans, der også var med fremme på gårsdagens etape, og ikke mindst for hans arbejdsgiver havde en sejr utvivlsomt været særdeles velkommen. Det belgiske mandskab er nemlig nu det eneste fra ProTour-en, som endnu ikke har vundet et løb i år, hvilket ikke just giver anledning til attraktiv omtale i de belgiske medier. »Der var ikke noget at stille op overfor Cunego. Han er længere fremme end mig, men hans store opgaver kommer også tidligere end mine. For mig er alt koncentreret om Tour de France«, fastslog australieren. Endnu resterer to etaper i det italienske arrangement. Morgendagens udfordring appellerer decideret til sprinterne, mens lørdagens finale med seks skrappe klatreture tegner til at blive særdeles begivenhedsrig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager