Russer styrer mod hyldest i Rom

Danilo Di Luca er her foran Denis Mentjov, men i den samlede stilling er det lige omvendt, og meget skal gå galt, hvis ikke russeren på søndag hyldes som vinder af Giro d’Italia.  Arkivfoto: Alessandro  Trovati/AP
Danilo Di Luca er her foran Denis Mentjov, men i den samlede stilling er det lige omvendt, og meget skal gå galt, hvis ikke russeren på søndag hyldes som vinder af Giro d’Italia. Arkivfoto: Alessandro Trovati/AP
Lyt til artiklen

Hidtil har dramaet i 100-års udgaven af Giro d’Italia udspillet sig mere dirrende eksplosivt og frydefuldt fascinerende, end det overhovedet kunne forventes. Lidelsen har på smertefuld vis aftegnet sig i ansigtsudtrykkene på eksempelvis værtsnationens helte Danilo Di Luca (LPR) – dobbelt etapevinder – og storfavoritten Ivan Basso (Liquigas) – forgæves jagtende – uden at de har kunnet omsætte anstrengelserne til udslagsgivende erobringer. Det har gjort ondt på de medvirkende ud over næsten det umenneskelige indtil nu, og dermed tangerer det vel nærmest det fornærmende over for de aktører, der har fightet en vis del ud af bukserne i så udmarvende en periode, at kalde de forudgående 16 dages, 2.808 kilometers samt 70.06.30 timers strabadser for et intenst og medrivende forspil. Det endelige slag Ikke desto mindre er det nu, det endelige slag skal slås. Og selv om det aftegner sig ret så åbenlyst, at bataljerne i russeren Denis Mentjov (Rabobank) har fundet deres oplagte kandidat til den maksimale hyldest i den italienske hovedstad på søndag, resterer endnu rigeligt med forhindringer, der kan støde ham fra tronen. Det er dog tvivlsomt, om det sker. Problemet for rivalerne er nemlig, at Mentjov siden starten i Venedig 9. maj ikke alene har tilbagelagt den hidtidige distance 39 sek. hurtigere end sin nærmeste konkurrent, italieneren Danilo Di Luca (LPR), og 2.19 min. hurtigere end den regerende Tour de France-konge Carlos Sastre (Cervélo). Den 31-årige russer har nok så betydningsfuldt demonstreret, at han i optimal grad er i stand til at neutralisere alle attentater. Han har udvalgt sine modstandere med omhu, besluttet sig for, at Di Luca er den mest truende, og så i øvrigt stillet egne kvaliteter spektakulært til skue. Mentjov har simpelthen vist sig at være så storslået kørende såvel fysisk som taktisk, at det forekommer fuldstændig usandsynligt, at den endelige triumf skulle glide ham af hænde. Rabobank er vokset Giroen har ellers i nyere tid aldrig udgjort noget maksimalt satsningsobjekt for hverken Rabobank eller Mentjov. Sidste år kørte russeren en yderst hæderlig femteplads i hus, men han spillede meget bevidst ikke med i kampen om sejren. Både for ham og holdet har løbet været anset som et led i forberedelserne til Tour de France. Det er også konsekvent fremgået af sammensætningen af truppen, og heller ikke inden starten i Venedig vovede den forsigtige russer sig ud med superoptimistiske prognoser. Men nu og her kan det blot konstateres, at Rabobank, der blev minimeret ved Pedro Horillos frygtelige styrt – det går ham fortsat bedre stille og roligt, han er på vej mod en normal tilværelse – er vokset med opgaven i et omfang, som vel de færreste havde forudset. Drømmen er Tour-sejr Mentjov har for længst dokumenteret, at han formår at føre en tre uger lang rundtur sejrrigt til ende. Problemet for russeren er blot, at det endnu ikke er lykkedes ham at vinde det løb, han satser på over alt andet. Lige siden han i 2003 hyldedes på podiet i Paris som vinder af ungdomskonkurrencen i Tour de France, har det været den franske styrkeprøve, der har stået hans hjerte nærmest. Et eller andet er imidlertid altid kommet i vejen, men han forsøger sig igen fra begyndelsen af juli i Monaco. Som kompensation for flere mislykkede Tour-felttog har han til gengæld hjemført to sejre i Vuelta a Espana. Han blev med forsinkelse registreret for en gevinst i den spanske udfordring i 2005, da Roberto Heras efterfølgende deklasseredes på grund af doping, men to år senere behøvede han ingen skrivebordafgørelse. Hårde dage venter I dag tages efter et hvil, der for manges vedkommende blev brugt til oven på den obligatoriske træning at aflægge respektfulde besøg hos jordskælvsofrene i Abruzzo-regionen, hvor den professionelle cykelkaravane netop nu befinder sig, fat på det altafgørende kapitel, hvor der absolut ingen mulighed gives for at hvile på laurbærrene. En kort, hidsig etape står på programmet. Kun 83 km strækker den sig over, men på de afsluttende 18 km går det direkte opad. Igen på fredag er der ankomst på en bjergtop – ingen ringere end Vesuv – så selv om Denis Mentjov lige nu ligner en sikker vinder, og det ser ud, som om der kun kæmpes om andenpladsen i det samlede klassement, er der lagt op til hidsige bataljer. Den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong har allerede anerkendt Mentjovs styrke. »My guess would be that he most likely will win. He looks strong and his team was good (and smart) today«, har Armstrong meddelt via twitter.com. Armstrong selv er stadig at finde i en hjælperrolle. I mandags dumpede holdkammeraten Levi Leipheimer ud af klassementet i podiesammenhæng – ned på en sjetteplads – det kunne ifølge Leipheimer selv være gået meget værre, hvis ikke Lance Armsrong havde ofret sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her