Nyt hold køber Tour-stjerne fri for 15 mio. kr.

Britiske Bradley Wiggins på vej over Mont Ventoux under årets Tour de France. Arkivfoto.
Britiske Bradley Wiggins på vej over Mont Ventoux under årets Tour de France. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Årets sensation i Tour de France, den mangedobbelte engelske VM- og OL-medaljevinder i forfølgelsesløb på bane Bradley Wiggins, skal næste år være kaptajn for det nyetablerede britiske professionelle cykelmandskab Team Sky i verdens skrappeste etapeløb.

LÆS OGSÅ Nyt storhold lader millionerne rulle

Flere engelske medier oplyser, at langvarige forhandlinger mellem Team Skys ledelse og det 29-årige tempofænomens nuværende arbejdsgiver, amerikanske Team Garmin, omsider er faldet på plads.

Ville ikke slippe Wiggins
Garmins manager Jonathan Vaughters har ellers gentagne gange slået fast, at han ikke agter at slippe en guldklump som Wiggins, der efter sidste sæson at have repræsenteret Team Columbia, skrev en toårig kontrakt med Garmin.

Eksperter: Wiggins ser ren ud Men Team Sky, der har base i det overvældende succesrige engelske cykelforbund og tilsyneladende råder over svimlende økonomiske midler efter den gængse målestok i den krævende idræt, har åbenbart formået at overtale Vaughters og Co. ved at købe Wiggins fri af kontrakten for 15 mio. kr. Holædkammerat med Boasson Hagen Hvor meget hovedpersonen selv skal have, forlyder der intet om. Men med baggrund i den forbløffende fjerdeplads i Tour de France og de fremtidsperspektiver, det tegner, ligger årsgagen nok på et nogenlunde tilsvarende beløb. Norske medier har således meddelt, at Team Sky har erhvervet øjeblikkets store navn i Tour of Britain, 22-årige Edvald Boasson Hagen, for en årsløn på mellem otte og ni mio. kroner, og det er nærliggende at formode, at Wiggins som en af Storbritanniens mest lysende idrætsstjerner ikke mindst i kraft af sine olympiske bedrifter vil kunne tjene væsentligt mere. Saster på enkeltstarten ved VM Bradley Wiggins var indtil for et par dage siden i aktion i Tour of Britain, men valgte at stå af for at intensivere forberedelserne til næste uges VM i Schweiz. Her ventes englænderen at blive en af de farligste rivaler for Team Saxo Banks olympiske guldvinder på enkeltstarten Fabian Cancellara, når der dystes om medaljerne i den disciplin på torsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her