Riis’ succesdebutant kan komme i Giro-førertrøjen

fællestid. Astana-holdet får svært ved at bevare Alexandre Vinokourovs førertrøje i dagens holdkørsel i Giroen. Arkivfoto.
fællestid. Astana-holdet får svært ved at bevare Alexandre Vinokourovs førertrøje i dagens holdkørsel i Giroen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

I modsætning til sine to forgængere på Giro d’Italia-tronen, englænderen Bradley Wiggins (Sky) og den australske verdensmester Cadel Evans (BMC) har den kasakhiske veteran Alexandre Vinokourov (Astana) foreløbig kunnet glæde sig over at have været indehaver af den rosa førertrøje i to døgn.

LÆS OGSÅ Nyt vildt Giro-drama koster verdensmester førertrøjen

Det skyldes imidlertid den hviledag, der har sneget sig ind i strabadserne i den italienske rundtur, og når de genoptages i eftermiddag, kan bekendtskabet med den eftertragtede trikot vise sig at være et kortvarigt eventyr også for det 36-årige nationalidol.

David Millar står på spring
Umiddelbart peger favoritværdigheden i den 33 km holdtidkørsel, der står på programmet, nemlig ikke direkte i retning af Astana. Derimod i langt højere grad mod amerikanske Garmin, og stemmer de beregninger, står skotten David Millar på spring til at modtage hyldesten som løbets ny førstemand.

Og Garmin, der i 2008 under navnet Slipstream vandt det indledende Giro-holdløb på Sicilien og sidste år i Venedig blev nr. 2 efter Team Columbia, er denne gang besjælet af en ganske speciel motivation.

FAKTAGiro d’Italia - fakta og favoritter »Alle er opsat på at kæmpe benhårdt for med succes i holdløbet at kunne sende en opmuntrende hilsen til Christian Vande Velde, der jo styrtede i mandags og brækkede kravebenet«, siger David Millar, som i klassementet på tredjepladsen kun er ét sekund efter Vinokourov. Andre kandidater til førertrøjen Sammen med Garmin nævnes først og fremmest Liquigas, HTC-Columbia og Sky blandt favoritterne til etapesejren, og dermed bringes også andre kandidater ind i billedet til at overtage førertrøjen. Ganske vist udspillede Sky sin rolle i den sammenhæng, da det meste af holdet satte fire minutter til i mandag efter et massestyrt. Men Liquigas har Vincenzo Nibali på fjerdepladsen sammenlagt med et minus på fem sekunder, og hos HTC-Columbia er det første og fremmest tyskeren Marcel Sieberg, der trænger sig på. Han er nr. 5 med syv sekunder op til Vinokourov, og han har holdkammeraterne Matthew Goss og André Greipel lige i hælene. Saxo Banks debutant er tættest på Tættest på Vinokourov inden holdløbet ligger dog Team Saxo Banks succesdebutant Ritchie Porte med det minimale minus på 18 hundrededele af et sekund. Og det er langt fra utænkeligt, at det udlignes i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her