Glæden over en flot præstation var åbenlys, men en flig af skuffelse anedes også, da Jakob Fuglsang udenfor den vildt omringede Leopard-Trek bus få hundrede meter efter målstregen på Cauberg-stigningen i det strålende, solbeskinnede sydøstlige hjørne af Holland gjorde status over sin indsats i Amstel Gold Race.

LÆS ARTIKEL Fuglsang på flot fjerdeplads i storfavorittens baghjul

»Jeg ville bestemt gerne havde været på podiet, og 300 meter før mål troede jeg faktisk også, det ville lykkes«, fortæller Jakob Fuglsang, der med fjerdepladsen indledte sin klassikersæson, som han sluttede den sidste år i Giro di Lombardia.

Havde ikke set Simon Gerrans
»Jeg havde passeret Simon Gerrans på vej opad, og jeg havde også fået kontrol over både Björn Leukemans og Alexandre Kolobnev, så alt så ud til, at tredjepladsen var i hus. Men så dukkede Gerrans pludselig op igen. Han har måske siddet lige på mit hjul, i hvert fald så jeg ham ikke, før han var forbi, og så kunne jeg ikke svare igen«.

»Det er svært at sige, om fjerdepladsen i Lombardiet eller den her i Amstel er det største resultat. Måske brænder mit hjerte nok lidt mere for den italienske klassiker. Også fordi det er så hårdt et løb, men det var da fantastisk dejligt i dag, at få bevist, at formen er helt i orden«.

Slået ud af stilen i Paris-Nice
»Jeg blev slået lidt ud af stilen, da jeg styrtede i Paris-Nice. På det tidspunkt kunne jeg da godt frygte for, om det skulle ødelægge foråret for mig, men heldigvis gik det ikke så galt. Det var også opmuntrende, at jeg kunne lave en topplacering på enkeltstarten i Baskerlandet Rundt for nylig. Det styrkede selvtilliden gevaldigt«.

»Nu er jeg meget spændt på Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liege, for dér har jeg måske endnu større muligheder. Det skyldes bl.a. at vi ikke har Fabian Cancellara med i de to løb«.

Styrt ændrede planerne

»I øvrigt var det jo en slem streg i regningen for os, at Fabian og Fränk Schleck styrtede, netop som løbet gik ind i sin afgørende fase«.

»Vores plan gik ud på, at de to, Andy Schleck og jeg skulle være med i finalen, og så skulle vi prøve at sætte Philippe Gilbert skakmat ved at angribe på skift. Nu måtte vi gribe det lidt anderledes an, og i den sidste ende fik Gilbert det løb, han gerne ville have«.