Præsidenten for den internationale cykelunion, UCI, ireren Pat McQuaid, er kendt for meget temperamentsprægede og skråsikre holdninger, som ofte giver anledning til voldsom debat.
LÆS ARTIKEL Vred UCI-præsident forsvarer hemmelig dopingliste
Nu har McQuaid tilsyneladende ifølge BBC Sport tænkt sig at indledende en jagt på de tidligere aktive cykelryttere med en dopingfortid, som indtager lederroller i sportsgrenen.
Skarp kontrast til tidligere ytringer
Det store engelske medie oplyser således, at McQuaid udtaler, at eksempelvis Bjarne Riis, der har indrømmet at have anvendt doping, ikke skulle være chef for et cykelhold.
Det står i skarp kontrast til de ytringer, UCI-præsidenten tidligere har fremsat, hvor han har rost netop Riis for at indtage en konsekvent holdning i dopingproblematikken.
Om den ændrede holdning hænger samme med, at Bjarne Riis i de seneste måneder har været en af bannerførerne i det oprør mod UCI, som har manifesteret sig blandt andet i planerne om at etablere en uafhængig professionel liga samt ikke mindst i den ophedede diskussion om anvendelsen af radiokommunikation under løbene, melder historien intet om.
Vil forelægge forslaget for bestyrelsen
»Jeg er ikke glad for, at vi i øjeblikket har sportsdirektører, der har dopet sig som aktive«, siger McQuaid til BBC Sport.
»Jeg føler mig ikke overbevist om, at de forstår det ansvar, de har overfor deres sport. Derfor vil jeg foreslå, at en rytter, som har overtrådt antidopingreglementet, ikke senere kan indgå i ledelsen på et firmahold«.
Pat McQuaid skal have intentioner om at fremlægge sig forslag for UCIs bestyrelse i næste måned.
Søgelyset rettes mod mange andre
BBC Sport nævner ikke andre ledende skikkelser i cykelsport end Bjarne Riis i denne sammenhæng, men hvis UCI-præsidenten vitterligt går i gang med dette korstog, er chefen for Saxo Bank-SunGard langt fra den eneste, der kommer i søgelyset.
Det gælder eksempelvis også Kim Andersen på Leopard Trek og Brian Holm på HTC-Hicghroad, der ligeledes har Rolf Aldag og Erik Zabel i staben.
Talrige andre vil blive berørt, og umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig, at McQuaid skulle kunne få gennemført et sådant forslag med tilbagevirkende kraft.



























