Efter en sæson, der i flere måneder bød på den ene opsigtsvækkende nedtur efter den anden, knækkede belgieren Philippe Gilbert endegyldigt den negative kurve med sin imponerende VM-triumf på sin næsten hjemmebane i Limburg provinsen. Den 30-årige nykårede verdensmester bekendtgjorde i slutningen af 2011, at han skiftede fra hjemlandets Omega Pharma-Lotto til det kapitalstærke BMC mandskab, og alt tydede på, at amerikanerne havde gjort et fremragende køb.
LÆS OGSÅ Belgisk VM-favorit lever op til forventningerne
Nr. 1 på verdensranglisten
Gilbert havde nemlig i sin sidste sæson i belgisk tjeneste vist sig som suveræn på den internationale scene.
Han sluttede som nr. 1 på WorldTour ranglisten og ligeledes som den mest vindende rytter med 18 sejre.
Ved VM i Danmark viste Geels Bakke sig ikke at være tilstrækkelig skrap til, at belgieren kunne udmanøvrere den stærke britiske trup, som førte Mark Cavendish til en flot VM-titel, og Gilbert måtte tage til takke med en 17. plads.
Sejrede første gang i Vuelta a Espana
Efter et år, der bl.a. havde budt på den fantastiske klassikeropvisning med triumfer i Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège på stribe, kunne det dog ikke spolere indtrykket af, at Philippe Gilbert gik en særdeles spændende fremtid i møde på BMC.
Det skulle imidlertid gå ganske anderledes med den ene dundrende lussing efter den anden, og først for cirka en måned siden noteredes belgieren for de første sejre på to etaper i Vuelta a Espana, hvilket indikerede, at det, der lignende en rædselssæson, alligevel kunne reddes.
Den vanskeligste periode i tre år
»Jeg lægger bestemt ikke skjul på, at jeg havde tre forfærdelige måneder i begyndelsen af året«, beretter Philippe Gilbert.
»I de seneste tre sæsoner er det er vel også den eneste periode, hvor intet har fungeret. Det var problematisk, fordi BMC har investeret meget i mig. Men jeg har aldrig følt noget pres fra holdets side, og jeg har hele tiden fulgt det program, der var lagt«.
»Uge for uge arbejdede jeg mig tilbage på ret kurs. I Tour de France sled jeg for kollektivet og kunne mærke, at jeg var på vej, og nu er jeg bare inderligt lykkelig«.
Det tredje mål blev nået
»Jeg har haft tre mål i denne sæson, forårsklassikerne, hvor jeg stræbte efter at gentage sidste års gevinster i Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, OL og VM«.
»I klassikerne var jeg ikke i nærheden af at leve op til ambitionerne, ved OL kunne jeg mærke, at formen var ved at være der, og ny lykkedes altså den sidste del«, siger Philippe Gilbert.
»Jeg angreb på det vanskeligste sted på Cauberg, og selv om der var 2,2 km tilbage, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at tidspunktet var det rigtige«.
»De to sejre i Vueltaen var meget vigtige både for min egen selvtillid og for min position i VM-truppen. I begge tilfælde mindede afslutningen om den, vi var ude for her på Cauberg, og det var uhyre vigtigt at vise, at jeg er tilbage ved fuld styrke«.
Til start i VM-trøjen på torsdag
Allerede på på torsdag optræder Phil Gilbert for første gang i VM-trikoten, når han stiller til start i Gran Piemonte.
»Jeg har svært ved at forklare mine følelser ved nu at bære denne fantastiske trøje, og jeg tror først, jeg rigtig får en fornemmelse af det, når jeg møder op i Italien«, siger Philippe Gilbert, der frydede sig over den opbakning, han fik undervejs i VM-styrkeprøven.
»Jeg er selv fra Liège, som jo ikke er langt herfra og mine svigerforældre bor i Eijsden, der er endnu tættere på Valkenburg, så selv om vi jo kørte i Holland, var der intet fremmed for mig«.
»Der var da også tusindvis af belgiske tilhængere langs ruten. Vi har verdens bedste cykelentusiaster, og de forstod virkelig at opmuntre mig undervejs.
Alt andet end tilfreds med starten
Philippe Gilbert var i øvrigt alt andet end tilfreds med den måde VM-dagen begyndte på.
»Vi havde ingen med i det første store udbrud og havde heller ikke kontrol over situationen, da yderligere en halv snes ryttere kørte af sted«, forklarer verdensmesteren.
»Men så viste holdet sin styrke ved at tage kommandoen i forfølgelsen, og det udviklede sig til en perfekt indsats i den afsluttende fase.
Oprigtig Boonen under Gilbert titlen
Det store spørgsmål i den belgiske lejr op til VM var, hvordan det skulle fungere med to så fremtrædende individualister som Gilbert og eksverdensmesteren Tom Boonen på jagt efter det samme mål.
Det blev imidlertid aldrig noget problem, og Boonen virkede oprigtig, da han gav udtryk for sine følelser.
»Jeg under fuldt ud Phil denne titel. Han leverede et stort stykke arbejde for mig, da jeg vandt i 2005, og for Belgien udviklede VM sig jo til en kæmpemæssig succes«, fastslår Tom Boonen.
»Da vi nåede til Cauberg sidste gang sad Phil og jeg helt fremme. Vi var begge parat til at udnytte vores chance, og da han satsede første gang, var det klart, at han ville blive umulig at hente«.




























