Olympisk helt får successtart på ny satsning

Vinderkurs. Geraint Thomas fører løbet foran belgieren Ben Hermans.
Vinderkurs. Geraint Thomas fører løbet foran belgieren Ben Hermans.
Lyt til artiklen

Efter adskillige års målrettet og succesrig jagt på global hæder som en del af Storbritanniens ambitiøse baneprojekt forsøger den dobbelte OL-guldvinder og tredobbelte verdensmester i 4 km holdforfølgelsesløb Geraint Thomas nu at gøre Tour de France kongen og Sky holdkammeraten Bradley Wiggins kunsten efter med maksimal satsning på landevejen. I dag oplevede den 26-årige waliser den første jubelstund efter det kompromisløse sceneskift, da han i en hektisk finale susede først over stregen på den 116 km lange 2. etape i Tour Down Under fra Mount Barker til Rostrevor og samtidig erobrede førertrøjen fra den tyske supersprinter André Greipel (Lotto-Belisol).

LÆS ARTIKEL Suverænt fænomen tangerer sejrsrekord i Tour Down Under

Hidsig stigning skabte udskilning
Greipel kunne ligesom så mange andre ikke følge med op til toppen af den korte, men hidsige Corkscrew stigning syv km fra mål, og tyskeren noteredes for et minus på 6.19 minutter.

Det var på den hektiske klatretur, Geraint Thomas lagde grunden til sin triumf, og han fik selskab af spanieren Javier Moreno (Movistar), belgieren Ben Hermans (RadioShack) og luxembourgeren Laurent Didier (RadioShack).

Didier faldt fra, og med cirka 400 meter tilbage angreb Thomas og krydsede stregen et sekund foran Moreno og Hermans, mens hollænderen Tom Jelte Slagter (Blanco) fire sekunder senere førte an i en gruppe på 12 ryttere.

Gerrans og Gilbert er ude af billedet
Sammenlagt betyder det, at Thomas nu er fem sekunder foran Moreno og med yderligere to ned til Hermans. Italieneren Daniele Pietropolli (Lampre) indtager fjerdepladsen 14 sekunder bagude, og samme afstand er yderligere 11 mand noteret for.

Team Saxo-Tinkoffs Chris Anker Sørensen og italieneren Manuele Boaro fulgte fint med i den afsluttende fase og er som nr. 21 og 25 henholdsvis 31 og 50 sekunder efter.

LÆS ARTIKELStortalent i dansk tjeneste brillerer som bjergkonge Derimod synes eksempelvis sidste års australske vinder Simon Gerrans (Orica-GreenEdge) og den belgiske verdensmesteren Philippe Gilbert (BMC) med tidstabt på henholdsvis 2.36 og 2.49 minutter på etapen at have udspillet deres rolle i klassementet. Det gælder i endnu højere grad luxembourgeren Andy Schleck (RadioShack), der satte 6.19 minutter til. Norsk håb mistede godt et minut Der hersker næppe tvivl om, at det nu er waliseren, der er udset til at styre sidste sæsons succesrige Sky mandskab til den endelige sejr, selv om nordmanden Edvald Boasson Hagen stillede op i Australien som kaptajn, men i dag mistede lidt over et minut. »Mit mål her i Tour Down Under var at vinde en etape, så hvis jeg også kan sikre mig en topplacering sammenlagt, vil det være helt fantastisk«, sagde Geraint Thomas efter sejren. »Jeg har slidt hårdt hele vinteren, fordi jeg nu går målrettet efter at udvikle mig på landevejen. I finalen var jeg bange for at have angrebet lidt for tidligt, men heldigvis kom tre ryttere op til mig, så vi kunne arbejde sammen for at holde feltet på afstand. Med 400 m tilbage valgte jeg at åbne spurten, og det lykkedes mig at holde hjem«. Succes på banen sammen med Wiggins Den første af sine tre VM-titler i holdforfølgelsesløb erobrede Geraint Thomas i 2007 på Mallorca sammen med Bradley Wiggins, Ed Clancy og Paul Manning. Året efter blev det til både VM- og OL-guld for denne kvartet, og ved sidste lejlighed var det Danmark med Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen, der måtte bøje sig i finalen. National mester på landevejen i 2010 I de følgende tre sæsoner fik landevejen førsteprioritet. Thomas indledte den del af karrieren på det sydafrikanske Team Barloworld i 2007, men var med fra starten, da Sky etableredes i 2010, hvor han ret uventet blev britisk mester. Den følgende sæson sikrede Geraint Thomas sig sin første internationale gevinst på landevejen, da han sluttede som samlet nr. 1 i Bayern Rundtfahrt, men sidste år var han klar til en afsluttende, maksimal tørn på velodromen. Både VM- og OL-guld sidste år

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her