Da den 32-årige spanier Pablo Urtasun (Euskaltel) i dag susede over stregen som vinder af den 194,8 km lange 1. etape i Vuelta a Castilla y Leon fra Arévale til Valladolid, sattes på indirekte, men særdeles markant manér danske Team Saxo-Tinkoffs nedslående afmagt her i de første måneder af sæsonen i relief. Bjarne Riis’ tropper er ikke repræsenteret i det spanske arrangement, men Urtasuns sejr var Euskaltels første i år, og dermed er Team Saxo-Tinkoff det mandskab af de 19 med ProTeam status, som suverænt længst har været på jagt efter en gevinst. Contador er holdets eneste vinder Den hidtil eneste noteredes holdets spanske superstjerne Alberto Contador nemlig for 26. januar på 6. etape i det argentinske Tour de San Luis. Dermed er det på særdeles afslørende vis stillet til skue, at den omfattende rekruttering op til denne sæson, hvor der blev skiftet ud på 11 pladser i truppen, i hvert fald indtil videre ikke har udmøntet sig i resultater. Det lægger uundgåeligt endnu større præstationspres på Contador i forbindelse med årets altoverskyggende mål, Tour de France, men i ligeså høj grad på flere af de langt fra billige nyerhvervelser – eksempelvis tjekken Roman Kreuziger, italieneren Daniele Bennati, ireren Nicolas Roche og australieren Michael Rogers – der indtil videre langt fra har indfriet forventningerne. Tre hold med blot en enkelt sejr Foruden Team Saxo-Tinkoff og Euskaltel er også hollandske Vacansoleil blot registreret for en enkelt sejr i år – da belgieren Thomas De Gendt slog til på en etape i Volta a Catalunya 24. marts. Helt i top på vinderranglisten befinder belgiske Omega Pharma-Quick Step sig med 19 førstepladser fulgte af australske Orica-GreenEdge med 14, britiske Sky med 13 og belgiske Lotto Belisol med 12. Pablo Urtasun, der brød isen for det baskiske mandskab, var allerede tæt på i den forgangne weekend, da han i Klasika Primavera blev nr. 2 efter portugiseren Rui Costa (Movistar) og med Contador på tredjepladsen. Ottende sejr i karrieren I dagens udfordring henviste Urtasun italieneren Francesco Lasca (Caja Rural) og de to spanske Movistar holdkammerater Enrique Sanz og José Joaquin Rojas til de følgende pladser, da knap 50 mand nåede samlet til mål i første gruppe, efter at et langt udbrud var elimineret med cirka seks kilometer tilbage. Pablo Urtasun sluttede sidste år på en samlet tredjeplads i Vuelta a Castilla y Leon efter landsmanden Javier Moreno og franskmanden Guillaume Lavarlet. Han udviser ofte stor angrebsiver, men der er langt mellem sejrene, og dagens triumf var således blot den ottende, siden han i 2004 indledte karrieren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Festival flopper: Der var plads til 80.000, men der kom nogle få hundrede
-
Valgresultatet har rystet demokraterne i deres grundvold langt uden for New York
-
Ai-ekspert: »Det er fuldstændig vildt... Og vi har nok ikke rigtig forstået konsekvenserne af det endnu«
-
Han holdt mig for munden og hviskede: »Stille«. Så slog han manden ved siden af mig ihjel
-
»Det er blevet endnu mere usikkert at opholde sig på sociale medier«
-
»Det lyder lidt a la Trump«: Hun skulle have haft statsborgerskab, men nu skal hendes demokratiske sindelag måske tjekkes
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Ai-ekspert: »Det er fuldstændig vildt... Og vi har nok ikke rigtig forstået konsekvenserne af det endnu«
Lyt til artiklenLæst op af Søren Korsholm
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























