Sportsdirektør Brian Holm kunne lade begejstringen få frit løb efter den 135 km lange 1. etape af WorldTour-løbet Tour of California, da Quick-Step Floors’ 23-årige colombianske himmelstormer Fernando Gaviria i nat dansk tid vendte tilbage til den vinderrolle, det var godt tre måneder siden, han senest havde optrådt i.
De 12 omgange på en rundstrækning i Long Beach mundede ud i den ventede massespurt, og den havde vel at mærke deltagelse af en fornem buket af verdensklassesprintere.




























