Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Geraint Thomas og Team Sky er nu i en speciel situation. Skal Thomas lade sin kaptajn få forrang elelr skal han selv køre efter den helt store gevinst?
Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix

Geraint Thomas og Team Sky er nu i en speciel situation. Skal Thomas lade sin kaptajn få forrang elelr skal han selv køre efter den helt store gevinst?

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fuglsang eksploderede, da den 'forkerte' Sky-mand vandt i højderne og kom i gult

Jakob Fuglsang gik ned, da Sky med Thomas og Fromme satte dræbende tempo.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med fire tinder på bare 108,5 km fra Albertville til toppen af La Rosiere-stigningen var 11. etape af Tour de France imødeset med enorm spænding.

Og spændingen kom.

Og angrebene kom i stor stil fra dagens start.

Men til slut var det det dominerende Team Sky, der havde smadret rivalerne helt og aldeles.

Den 32-årige waliser Geraint Thomas  angreb på de sidste 3-4  kilometer og indhentede den 34-årige spanier Mikel Nieve (Mitchelton-Scott) 350 meter før målstregen og kunne stryge over stregen som etapevinder – og som ny gul trøje.

Tom Dumoulin (Team Sunweb) og Geraint Thomas’ Sky-kaptajn Chris Froome blev 2’er og 3’er med et minus på 20 sekunder.

Danske Jakob Fuglsang (Astana) gik ned ca. 7 km fra målet og mistede 3.53 minutter. Han er nu nummer 12 sammenlagt - 4.53 efter Geraint Thomas, der fører med 1.25 minut til Chris Froome.

Fuglsangs holdkammerater Michael Valgren og Jesper Hansen blev nummer 31 og 33 på etapen, mens Søren Kragh Andersen ((Team Sunweb) blev nummer 68.

Bjergtrøjen vist frem

Gårsdagens store franske vinder, Julian Alaphilippe (Quick-Step), var en del af dagens store udbrud med omkring 30 ryttere og kom først over dagens første stigning, Montée de Bisanne.

På vej op ad den næste stigning rystede den spanske veteran Alejandro Valverde (Movistar) den Team Sky-styrede favoritgruppe med et angreb og gik på jagt efter den decimerede frontgruppe, som Julian Alaphilippe var blevet sat fra, og som indeholdt solide navne som sidste års bjergtrøjevinder Warren Barguil  (Fortuneo-Samsic), Mikel Nieve (Mitchelton-Scott) og Michael Valgren (Astana).

Alejandro Valverde og en holdkammerat fik ved foden af det sidste bjerg selskab af Team Sunweb-duoen Søren Kragh Andersen og Tom Dumoulin, der havde angrebet på nedkørslen.  Kaptajnerne Valverde og Dumoulin fik etableret et samarbejde, inden Dumoulin sagde farvel til Valverde og gik på jagt efter Mikel Nieve, er havde taget føringen med ca. 9 km til mål.

I favoritgruppen blev der tyndet ud og det opskruede tempo blev skæbnesvangert for Jakob Fuglsang (Astana) med ca. 7 km til målet. Det danske klassementshåb måtte slippe Sky-kaptajn Chris Froomes baghjul, inden et vildt finaleridt med stribevis af angreb indtraf på de sidste 5-6 km.

Chris Froomes løjtnant Geraint Thomas kørte som den første og fik kontrakt til Dumoulin, inden Tour-kongen tog Dan Martins (UAE) baghjul og satte en voldsom fart, der plantede stort set samtlige de resterende rivaler – herunder Nairo Quintana (Movistar) og Romain Bardet (AG2R).

Gult eventyr forbi

Belgieren Greg Van Avermaet (BMC) måtte slippe gruppen med favoritter ca. halvvejs på etapen og fik således sin sidste optræden i løbets gule førertrøje, som altså nu er hos Sky.

Torsdag venter kongeetapen over 175 km med tre bjerge udenfor kategori og mål på den mytiske Alpe d’Huez-tinde. Om det så er en anden Sky-mand, der skal have trøjen i morgen, må tiden vise.

Etapen minut for minut

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden