0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske Tour de France-start i 2021 er blevet groft oversolgt

Arrangørerne bag den danske Tour de France-start i 2021 erkender, at de har pustet seertal og reklameværdi voldsomt op. Det var en fejl, siger de.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lørdag begynder årets Tour de France i Bruxelles, og om to år er det Danmarks tur til at være vært for starten af det traditionsrige cykelløb. Til den tid vil »flere milliarder seere« følge med, når feltet slanger sig ad danske veje over tre dage. Og det er ubetalelig reklame for nationen, der vil tjene formuer på udenlandske turister.

Sådan blev nogle af fordelene ved at arrangere tre etaper af det franske løb fremlagt ved en stort anlagt seance 21. februar. Med kort tid til valget var det daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der præsenterede de mange glæder ved Danmarks største offentlige investering i en idrætsbegivenhed nogensinde.

Men de positive effekter er groft overdrevet, ligesom de offentlige udgifter er underspillet.

»Politikere skal sælge begivenheden til folket for at retfærdiggøre investeringen af offentlige penge. Derfor refererer de til overdrevne tal, blandt andet effektanalyser, der overvurderer indtægterne og undervurderer udgifterne«, siger sportsøkonom Daam Van Reeth, der er professor ved universitetet i belgiske Leuven og har forsket i cykelsportens økonomi. Han siger, at »vi ser politikere bruge meget høje tal, selv når mere pålidelige kilder er tilgængelige«.

De danske arrangører havde da også adgang til mere troværdige oplysninger end dem, de præsenterede offentligheden for i ord og tekst 21. februar. Det viser aktindsigter fra Statsministeriet.

For eksempel viser et dokument med »datagrundlag og kildehenvisninger« til pressemeddelelsen om den danske Tour de France-start, at påstanden om de flere milliarder seere stammer fra en engelsk artikel på en fransk turisthjemmeside. Til gengæld fremgår langt lavere tal af andre mere pålidelige rapporter, som de danske arrangører havde til rådighed – blandt andet en analyse, som Deloitte foretog, da tyske Düsseldorf i 2017 var vært for de første dage af det franske cykelløb.

Alligevel præsenterede de danske arrangører altså, at »flere milliarder seere« ville følge med til etaperne i Danmark.

»Det er ikke i nærheden af at være præcist. Hvis man ser på unikke personer, der ser Tour de France, peger min forskning på, at tallet ligger mellem 40 og 50 millioner over tre uger. For en individuel etape ligger det mellem 10 og 20 millioner«, siger Daam Van Reeth.

Udgifter underdrevet

Også de potentielle indtægter for Danmark er ifølge flere forskere oppustet, ligesom udgifterne er større end de knap 90 millioner offentlige kroner, de er angivet til at være.

Endelig er der brandingeffekten. I pressematerialet om den danske Tour de France-start stod der, at »reklameværdien for Düsseldorf i rapporten blev anslået til 443 millioner euro«. Men i analysen fra Deloitte er beløbet reelt set 100 millioner euro mindre end angivet af de danske arrangører. En overdrivelse på næsten 30 procent.

Uanset hvad lyder sådan en reklameværdi mere værdifuld, end den reelt set er, påpeger Rasmus Klarskov Storm, forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut.

»Den siger ikke rigtig noget. Det er normalt mængden af omtaler eller længden af sendetid ganget med en eller anden listepris for, hvad det ellers ville koste at få Danmark eksponeret så meget. Men det siger ikke noget om effekten af den branding – om det rent faktisk tiltrækker flere turister. Det omdanner sig ikke til en værdi af flere milliarder kroner«, siger Rasmus Klarskov Storm, forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut.

I det hele taget er han kritisk over for den måde, politikerne har solgt den store idrætsbegivenhed på:

»Samlet set giver det et meget skarpt vinklet og skønmalet billede af den danske Tour de France-start. Det her handler ikke om, hvorvidt man skal have den slags store arrangementer eller ej, for det er en politisk beslutning, som kan være helt legitim. Det handler om, at debatten ikke foregår på et oplyst grundlag«, siger Rasmus Klarskov Storm.

Annonce

Direktør: Jeg lægger mig fladt ned

Formanden for interessentskabet bag den danske Tour de France-start er Frank Jensen, overborgmester i København, der før ekstraudgifter har postet 25 millioner offentlige kroner i projektet. Men han har trods flere henvendelser ikke villet stille op til interview. I stedet henviser hans pressefolk til Alex Pedersen, der siden præsentationen i februar er blevet ansat som direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2021.

»Jeg vil gerne lægge mig fladt ned. Der er ikke flere milliarder mennesker, der kommer til at se de tre danske etaper. Det er simpelthen en fejl, som jeg kun kan beklage. Jeg har ikke set dokumentation for det, så jeg kan ikke bekræfte det tal. Derfor vil vi heller ikke bruge det fremadrettet«, siger Alex Pedersen og kalder den opskruede reklameværdi for »en menneskelig slåfejl, som jeg gerne vil tage på vores kappe«.

Han medgiver også, at de offentlige udgifter bliver større end det angivne budget – men han afviser, at de danske arrangører bevidst har skønmalet effekterne: »Vi har aldrig på noget tidspunkt haft til hensigt at tegne et pænere billede af den danske Tour de France-start, end den kan bære. Det er en af verdens største sportsbegivenheder, og det er så stort, at vi aldrig har følt et behov for at skulle snakke det op«, siger Alex Pedersen.

Forskerne påpeger, at indtægterne, udgifterne og effekter ved sådan en stor begivenhed er så tvivlsomme, at det mest sikre er, at Danmark bærer den økonomiske risiko, mens ASO, organisationen bag Tour de France, i hvert fald får et tocifret millionbeløb for at lade cykelløbet finde sted på danske veje. Ifølge tidligere budgetter skal det private franske selskab have et gebyr på 37,5 millioner kroner for værtskabet.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden