I den ideelle, netop nu nærmest utopiske, coronafri verden vil deltagerne i den 107. udgave af Tour de France om nøjagtig 3 måneder i overværelse af titusinder af tilskuere give sig i kast med den 183 km lange 5. etape fra et af de legendemættede punkter på ruten Gap, omkranset af Alperne, til Privas ved porten til Massif Central.
Med de aktuelle ubarmhjertige meldinger fra det voldsomt virushærgede Frankrig kan det være vanskeligt at forestille sig, at denne styrkeprøve vil kunne gennemføres på det planlagte tidspunkt, men endnu har hverken cykelsportens mest magtfulde arrangørvirksomhed, Amaury Sport Organisation (ASO), eller de franske myndigheder taget skridt til at hindre flagskibet i at lægge fra kaj 27. juni i Nice.
Tværtimod har den franske sportsminister, Roxana Maracineanu, tidligere verdensmester og OL-medaljevinder i svømning, over for flere radiostationer tilkendegivet, at der arbejdes med seriøse planer om at lade den prestigemættede begivenhed suse de 3.470 km hen over de franske landeveje i de tre sommeruger med finale 19. juli i Paris.
Skrappe forholdsregler
Det skal i givet fald ske under skrappe publikumsrestriktioner i stil med dem, der oplevedes, da det til manges overraskelse lykkedes ASO at afvikle syv af de otte etaper i Paris-Nice i første halvdel af marts.
At noget sådant overhovedet overvejes, understreger, at Tour de France ud over at være et global gigantshow også oppebærer status som nationalt fransk klenodie. Men realiseres projektet, kræver det så omfattende ændringer i løbets dna, at det vil være vanskeligt genkendeligt i forhold til det billede, der er skabt af den medrivende kappestrid gennem adskillige årtier.
I tilgift til at publikum skal holdes på behørig afstand af rytterne i både start- og målbyer, droppes et af de mest folkekære indslag for menigmand – reklamekaravanen – mens der tilsyneladende ikke foreligger nogen klar strategi for, hvordan det skal kunne lykkes at reducere den tilskuerskare langs ruten, der anslås at omfatte omkring 12 millioner mennesker.
»I disse tider kan enhver indse det fornuftige i at blive hjemme og følge løbet på tv i stedet for at tage plads langs vejkanten«, har Roxana Maracineanu optimistisk udtalt til radiokanalen France Bleu.
»Endnu er det imidlertid alt for tidligt at slå fast, hvad der sker med Tour de France. Flere scenarier er mulige, og det skal huskes, at løbet ikke er afhængigt af entréindtægter. Økonomien bygger hovedsagelig på salg af rettigheder til medierne, så derfor spiller det i den sammenhæng ingen rolle, at publikum ikke får samme adgang som vanligt«.
Brian Holm: et luksusproblem
Blandt dem, der håber på, at sportsministerens holdning får gennemslagskraft, er det belgiske storhold Deceuninck-Quick Steps danske sportsdirektør, Brian Holm.
Hvis de franske myndigheder giver grønt lys, går jeg ud fra, at alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet, og så mener jeg bestemt, at Touren skal køres
Brian Holm, sportsdirektør
»Hvis de franske myndigheder giver grønt lys, går jeg ud fra, at alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet, og så mener jeg bestemt, at Touren skal køres«, konstaterer Brian Holm.
»At det så eventuelt bliver uden tilskuere, anser jeg for at være et luksusproblem. Det gik da glimrende i Paris-Nice, hvor vi faktisk oplevede det mest spændende løb i mange år. Når rytterne først sidder på cyklerne, glemmer de alt andet«.
»Desuden nærer jeg alvorlig bekymring for, at enkelte firmahold vil få svært ved at fortsætte, hvis de ikke har mulighed for at promovere sponsorerne i Tour de France«.
Allerede nu hersker der vidt forskellige forberedelsesbetingelser for de eventuelle Tour de France-deltagere. Således er ryttere bosiddende i eksempelvis Italien, Frankrig og Spanien henvist til udelukkende at træne i hjemmet, mens belgiere, hollændere og danskere frit kan udfolde sig i den fri luft under iagttagelse af passende forsigtighed.
»Selvfølgelig gøres der på denne måde forskel, men cykelsporten har nu aldrig været præget af retfærdighed, og efter min mening vejer hensynet til, at Touren bliver kørt, langt tungere«, fastslår Brian Holm.
Utilfredse borgmestre
Mens den franske sportsminister således ikke er veget tilbage for at beskæftige sig med Tour de Frances skæbne, holder ASO vanen tro kortene tæt ind til kroppen og deltager ikke offentligt i debatten om, hvad der skal ske med sæsonens altoverskyggende kappestrid.
Den belgiske tv-station RTBF har imidlertid henvendt sig til en række borgmestre i de kommuner, som er udset til at få besøg af Touren, og her er der ikke umiddelbart stemning for at tage imod noget, der minder om et spøgelsesløb uden den kulisse, som skaber så formidabel en atmosfære.
