Jonas Vingegaards sejr er et mesterværk, som hverken fortjener bedrevidende kommentarer om hans taktiske evner eller sofaanalyser af hans mulige indtag af forbudte medikamenter.

Brian Vandborg: Det er vildt, så hurtigt griskheden over Vingegaards sejr meldte sin ankomst

Politikens klummeskribent og tidligere professionelle cykelrytter, Brian Vandborg, mener, at kommentatorer hjemme i stuerne skal være varsom med at lege dopingekspert, når det gælder Jonas Vingegaards præstation. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Politikens klummeskribent og tidligere professionelle cykelrytter, Brian Vandborg, mener, at kommentatorer hjemme i stuerne skal være varsom med at lege dopingekspert, når det gælder Jonas Vingegaards præstation. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det er vanvittigt at vinde Tour de France med en margin, der ikke er set større i 9 år. Det er også vildt, så hurtigt selvfølgeligheden og griskheden meldte sin ankomst. Vingegaard vandt sidste år, og da han for en håndfuld dage siden nåede op på et forspring på over 7 minutter, så var det hele pludselig forventeligt og simpelt.

Danskerne kunne akkurat sætte sig op til muligheden for endnu en etapesejr til Vingegaard, og da det ikke skete, blev vi alle kritiske og bedrevidende omkring hans kørsel på lørdagens bjergetape. Han og danskerne burde have vundet mere. Hvad fanden bilder vi os egentlig ind?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her