Kun et døgn efter den bitre skuffelse på kongeetapen til Vejle, da han satte chancen for den samlede triumf i PostNord Danmark Rundt over styr, fejrede U23-verdensmesteren i enkeltstart Mads Würtz Schmidt (Virtu Pro-Veloconcept) et fornemt comeback, da han med tiden 23.12 minutter – gennemsnitshastighed 50,690 km/t – tilintetgjorde al modstand i det 19,6 km lange temporidt i Nyborg.
Ingen, der så, hvordan det 22-årige danske stortalent støttet af en hjælper med eksende ben segnede om på asfalten og lidende hev efter vejret, da han havde krydset målstregen, kunne være i tvivl om, at specialisten i kampen mod klokken havde ydet sig maksimale.



























