Ambivalente impulser presser sig på, når helhedsindtrykket af den 99. Tour de France-udgave så småt er ved at bundfælde sig. Og de svinger fra kedeligt til medrivende, alt efter hvilken indgangsvinkel der vælges.
Helt generelt rummer det tre uger lange skuespil i storslåede landskabskulisser med ellevildt entusiastiske menneskemængder langs ruten et så vidtfavnende udsnit af spændingsmættede elementer, at man skal være et blasert skarn, hvis henrykkende vibrationer ikke med jævne mellemrum snurrer gennem kroppen.




























