Da Bradley Wiggins ved de olympiske lege i Beijing 2008 føjede to guldmedaljer til den ene, han havde erobret fire år tidligere i Athen, indså han, at tiden var kommet til at jagte nye mål. Samlingen af udmærkelser erobret på velodromer kloden over takket være englænderens exceptionelle tempoegenskaber havde nået et svulmende omfang. Udover guld havde han i olympisk sammenhæng også erobret både sølv og bronze, ligesom verdensmesterskaberne over en periode på seks sæsoner havde indbragt ham seks gange guld, tre sølv og én bronze i tre forskellige discipliner, forfølgelsesløb både individuelt og for hold samt parløb. Tjente ikke nok penge på banen Dermed lå der ikke længere uudforskede styrkeprøver med overraskende, jubelmættede oplevelser og ventede på ham i de indendørs cykelarenaer. »Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ofrede så meget tid på min idræt, uden egentlig at få noget overvældende økonomisk udbytte, at jeg følte, jeg måtte lægge min karriere om«, siger Bradley Wiggins der i dag høster frugten af tre ugers hårdt slid på de franske landeveje og som den første brite gennem tiderne er centrum for det gigantiske hyldestshow på Champs-Élysées som vinder af Tour de France.

PORTRÆT Portræt: Manden, der ikke måtte vinde Tour de France

»Jeg har trods alt en familie at forsørge, og da jeg samtidig søgte nye udfordring besluttede jeg mig for at satse maksimalt på landevejen«.

Næste opgave er OL på hjemmebane
Denne ændrede prioritering er altså foreløbig kulmineret med det, som Wiggins kalder det største resultat i sin cykeltilværelse trods alle de ovennævnte, fornemme gevinster.

Og nu følges det måske op med yderligere olympiske hæder, for umiddelbart forude venter OL på hjemmebane.

I første omgang skal han i lørdagens linjeløb agere hjælperytter for verdensmesteren Mark Cavendish, men på enkeltstarten skal det afsløres, om hans suveræne form fra rundturen i Frankrig rækker til endnu en plads øverst på sejrsskamlen.

KOMMENTARBritisk storhed og rivalernes afmagt har kvalt spændingen Selv om Wiggins har udtalt, at sejren i Touren overtrumfer alt, hvad han tidligere har opnået, reducerer det næppe bestræbelserne på også at nå til tops i tempostrykeprøven på hjemmebane. Evnerne er måske gemt i generne Wiggins exceptionelle evner som pedalatlet kan meget vel tænkes at ligge gemt i generne, for hans far Gary var en fremragende banerytter, der især gjorde sig bemærket på vinterbanerne. Gary Wiggins, der var australier, drog i 1976 til England og kørte som amatør for en klub i London. Her mødte han Linda, og de giftede sig i 1979, hvorefter de af hensyn til Garys cykelaktiviteter flyttede til Gent i Belgien. Der blev Bradley blev født i 1980, men ægteskabet opløstes i 1982, og mor og søn vendte tilbage til London. I 14 år havde Bradley ingen kontakt til sin far, som således ingen indflydelse havde på, at sønnen som 12-årig begyndte at køre cykelløb. Gary Wiggins tog tilbage til Australien efter et alvorligt styrt på den københavnske vinterbane i Forum i 1987, og han opholdt sig i fædrelandet til sin død i 2008. Afdæmpet start på landevejskarrieren Indledningen på landevejseventyret foregik væsentligt tidligere end det markante skifte i karriereforløbet efter OL i Beijing. I 2002 fik Wiggins nemlig kontrakt med det franske firmahold Francaise des Jeux, men der skulle gå meget længe, før englænderen viste antydning af de evner, der i dag har indbragt ham cykelsportens mest eftertragtede triumf. Overordnet koncentreredes alt dengang om udfoldelserne med det britiske landshold på banen, mens de franske arbejdsgivere - efter Francaise des Jeux fulgte Crédit Agricole og Cofidis - stillede sig tilfreds med englænderens indsats på prologer og korte enkeltstarter, mens ingen tog notits af, at han sluttede langt agterude på de øvrige etaper. Tour-gennembrud i 2009 hos Team Garmin Et skifte til det dengang så magtfulde Team Columbia i 2008 medførte ikke de store ændringer, eftersom Wiggins var optaget af de olympiske forberedelser, og det samarbejde holdt da også kun en enkelt sæson. Således var det arbejdsgiveren i 2009, amerikanske Team Garmin, der først fik glæde af perfektionisten Wiggins' ultimative stræben efter at virkeliggøre luftkastellerne. Efter en vinter med total omlægning af træning og vaner mødte Wiggins op adskillige kilo lettere, og han markerede sig som det års sensation i Tour de France, da han sluttede på en fjerdeplads efter spanieren Alberto Contador, luxembourgeren Andy Schleck og den tilbagevendte, syvdobbelte amerikanske triumfator Lance Armstrong. Sky købte Wiggins fri af kontrakt Det gjorde Wiggins til en særdeles eftertragtet skikkelse på det internationale ryttermarked, og efter længere tids tovtrækkeri lykkedes det mændene bag det ny Sky Pro Cycling at få købt Wiggins fri af kontrakten med Garmin, så han kunne være med fra starten af det britiske projekt i 2010. Håbet om umiddelbar Tour de France-succes led dog en krank skæbne. Wiggins havde valgt at køre Giro d'Italia som optakt og indledte da også den italienske rundtur, der det år startede i Amsterdam, med at vinde enkeltstarten. Stor skuffelse i Touren 2010 Wiggins gennemførte de tre uger som nr. 40, men det skulle imidlertid vise sig at være en alt andet end ideel forberedelse til Touren, og prologen i Rotterdam kunne opfattes som skriften på vægen, da specialisten Wiggins på en 76. plads blev slået med 56 sekunder af den sejrende Cancellara. Bedre blev det ikke i de efterfølgende tre uger, og drømmen om podieoptræden forvandledes til en anonym placering som nr. 24, da facit gjordes op i Paris. Ambitionerne levede imidlertid i bedste velgående, men blev sendt på standby sidste år, da Wiggins styrtede på 7. etape og måtte udgå. Tilsyneladende har det dramatiske exit kun haft en skærpende effekt på englænderens indædte fight for at bevise, at han mere magtfuldt end nogen anden mestrer de strabadser, som Touren byder på. Stiller kun op for at vinde