Lyt til artiklen
For ikke ret mange år siden lød en af bebrejdelserne mod Tour de France-arrangørerne, at de var alt for konservative i deres tankegang omkring ruteplanlægningen.
Det var dengang, der var tradition for det meste af en uge med etaper tilegnet sprinterne, hvorefter den første lange enkeltstart indfandt sig og satte et markant aftryk på den samlede stilling, inden enten Alperne eller Pyrenæerne bød klatrespecialister op til dans på de hidsige stigninger.
