Med sit markante temposkift på de første kilometer af Col de la Madeleine sørgede Chris Anker Sørensen for den første store udskilning i hovedfeltet på den fascinerende Alpeetape, der indbragte Andy Schleck den gule førertrøje. Og dermed udfyldte den 25-årige danske klatrer fuldt ud den rolle, han var tildelt i den taktik, der formede sig så fuldendt for Team Saxo Bank. »Ja, det gik næsten bedre, end vi havde forestillet os, men det var nok også, fordi planen blev fulgt til punkt og prikke«, fortæller Chris Anker Sørensen. Prøvede i to omgange »Det var meningen, at jeg skulle gå frem og sætte farten i vejret på et tidspunkt. I første omgang for at se, hvilken virkning det havde. Og det var en dejlig fornemmelse at mærke, at det gjorde en forskel. Derefter trak jeg mig lidt tilbage, men prøvede så endnu engang med det samme resultat, og så vidste jeg, at jeg havde gjort, hvad jeg skulle«. »Senere lavede Jakob Fuglsang så det samme nummer, og jeg synes virkelig, vi fik vist, hvor stærke vi er som et hold, når det virkelig gælder«. »At det så i den sidste ende førte til, at Andy fik den gule førertrøje, er forrygende. Jeg skal love for, at den farve klæder ham, og jeg er sikker på, jeg taler på hele holdets vegne, når jeg siger, at vi vil gøre alt for at forsvare Andys position«. Skal være klar til Pyrenæerne »De kommende dage bliver det nok ikke Jakob og mig, der skal tage det største slæb. Det bliver mere op til Fabian Cancellara, Nicki Sørensen, Stuart O’Grady, Jens Voigt og Matti Breschel, men så er det jo også i særdeles gode hænder«. »Jeg følte virkelig, at jeg havde gode ben ovenpå hviledagen, og nu håber jeg bare, det fortsætter på den måde. Jeg regner med at kunne spare en smule på kræfterne på de nærmest forestående etaper, for at kunne være helt klar, når det går løs igen i Pyrenæerne«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview