Tadej Pogacar trillede iført gul trøje og shorts de første meter ned fra La Super Planche des Belles Filles’ top. I forbifarten gav den dobbelte Tour de France-vinder et par håndklask til UAE-holdkammeraterne George Bennett og Brandon McNulty. De smilede, jublede og rokkede til sidst videre med deres overkroppe for at komme op til målstregen. På vej videre ned mod podiet godt en kilometer væk knyttede Pogacar triumferende sin venstre hånd i luften og lod dernæst sin højre hånd møde de fremstrakte hænder fra en gruppe fans, som stod bag barriererne.
Netop i det øjeblik passerede den nuværende Tour-konge en tidligere, da en lidende Chris Froome (Israel Premeir Tech) 10 år efter sin første etapesejr i verdens største cykelløb på samme bjerg kæmpede sig i mål som nummer 41, 3 minutter og 48 sekunder efter Tadej Pogacar.
Havde man først tændt for tv’et i det øjeblik, ville det have fremstået tæt på utroligt, at samme 23-årige slovener så ud til at være slået med 75 meter til mål. Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) stod op i pedalerne på sin sorte Cervelo-cykel og trampede alt, hvad ben og lunger tillod. Tadej Pogacar rokkede næsten lige så meget med sin Colnago-cykel som med overkroppen. Men da han så ud til at have nået sin grænse på dagen, kunne manden i den gule trøje alligevel rejse sig op og accelerere i et tempo, som Jonas Vingegaard ikke kunne besvare.
»Det var en virkelig vigtig etape for mig. Jeg havde familie stående i bunden af stigningen, og min forlovede stod ved 1-kilometer porten. Jeg har haft fokus på denne etape de seneste mange måneder. Jeg og holdet ville vinde i dag«, lød det fra Tadej Pogacar som svar på et spørgsmål om, hvordan han fandt kræfterne til den sidste spurt kort før målstregen.
