Andreas Christensen er ikke den mest udtryksfulde fodboldspiller. Men ved EM har han vist, at han er en af de bedste, og han er en god dreng, der fortjener hyldest, siger landstræneren.

En snak om Danmarks milde profil kaster landstræneren ud i en dundertale om en misforstået jagt på vildskab

Da Andreas Christensen scorede til 3-1 mod Rusland, hyldede holdkammeraterne ham ved at imitere pokalen med de store ører - Champions League-trofæet, som 'AC' for nylig vandt med Chelsea.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Da Andreas Christensen scorede til 3-1 mod Rusland, hyldede holdkammeraterne ham ved at imitere pokalen med de store ører - Champions League-trofæet, som 'AC' for nylig vandt med Chelsea. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det nærmede sig skizofrene scener.

Det ene øjeblik skreg Andreas Christensen sin glæde ud fra det inderste af sjælen med så voldsom urkraft, at han udfordrede senerne på halsen og pressede rynker frem på næsen, mens han i jublens vildskab bankede sig gentagne gange på brystet. Alt sammen var det til at forstå. For han, den 25-årige forsvarsspiller med det brune hår, havde netop hamret bolden i nettet på en måde, som stort set ingen – måske ikke engang ham selv – troede, at han kunne, og han havde bragt sit landshold, sit land, foran med 3-1 mod Rusland, før det sluttede 4-1, og Danmark var videre ved EM.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her