De mulige forklaringer på årsagen til årets bedste landskamp er flere: Danmarks uvante rolle som underdog, Morten Hjulmands gennembrud, midterforsvarets styrke. Eller en kombination af det hele.

Hvad gik pludselig godt for Danmark? Svaret er kompliceret

Tempoet var noget anderledes end mod England, da Pierre-Emile Højbjerg joggede et par omgange rundt på træningsbanen i Freudenstadt og til sidst fik selskab af assistenttræneren Morten Wieghorst. Foto: Jens Dresling
Tempoet var noget anderledes end mod England, da Pierre-Emile Højbjerg joggede et par omgange rundt på træningsbanen i Freudenstadt og til sidst fik selskab af assistenttræneren Morten Wieghorst. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Vejret, dette som oftest udskældte fænomen, er altid en let tilgængelig metafor. Fredag formiddag var der gråt og overskyet, men ved 13-tiden skinnede solen varmende over Freudenstadt – netop som den mest ubenyttede del af den danske EM-trup trippede ud på træningsbanen.

I den virkelighed, der handler om fodbold, er skyerne også lettet over det danske landshold. Ikke så meget på grund af endnu en 1-1-kamp, men på grund af præstationen mod England, der for første gange i mange, mange landskampe kunne betragtes som helstøbt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her