De spiller begge i England, de er lige høje, 190 meter, de vejer lige meget, 83 kilo – og de er begge noteret for to mål på landsholdet.
Den ene er venstrebenet, den anden er højrebenet. De optræder begge i forsvaret, lige ved siden af hinanden. Jamen, det lyder jo som det ideelle stopperpar. Og måske er de det også. Det vil de kommende kampe vise. Men foreløbig ser det ud til, at Martin Laursen fra Aston Villa og Daniel Agger fra Liverpool FC bliver det makkerpar, der kommer til at styre landsholdets forsvarsspil i de kommende sæsoner – og forhåbentlig også ved VM-slutrunden i Sydafrika i sommeren 2010. Er det også din opfattelse, Martin Laursen? »Det virker sådan«, svarer den højrebenede af de to fyrtårne i midterforsvaret med et lunt smil. »Vi supplerer hinanden godt, vi bakker hinanden op, og da vi er lige høje, kan vi begge tage os af boldene i luften. Det var anderledes, da jeg spillede sammen med René Henriksen. Da var jeg den store, som skulle tage alt i luften, mens Henriksen tog sig af det ved jorden«. Har du og Daniel Agger talt om, hvordan I skal gribe kampen mod Malta an? »Nej, sådan taler vi ikke om opgaven. Vi er jo en del af det taktiske oplæg, og det, der skal foregå mellem Daniel og mig, taler vi om under kampen«. Når du og holdkammeraterne skal lade op til en kamp mod en lille fodboldnation som Malta, kan I så ramme samme spændingsniveau som op til kampen mod Portugal? »Det skal vi. Og det kan vi. For vi må forstå kampens alvor. Formålet er jo at komme med til VM – og derfor skal vi have de 3 point i aften. Opladningen til kampen bliver en blanding af trænerens evne til at motivere og spillernes eget ansvar for indsatsen. Vi skal være professionelle, vi skal være koncentrerede; dér har vi spillere ansvar«. Hvordan forestiller du dig kampen? »Jeg har et billede af kampen i hovedet, og det er meget enkelt: Vi skal angribe, de skal forsvare. Det er af stor betydning, at vi fastholder et pres, og derfor er det vigtigt, at vi viser den største koncentration i afleveringsspillet. Vi skal passe meget på den dristige aflevering, der måske er lykkedes de sidste otte gange, men som kan blive skæbnesvanger, hvis ikke koncentrationen er helt skarp«.
